Nyhetsartikkel

04 august 2017

Danmark: Strømmen blir grønnere

Dansk energiprofil bliver til stadighed mere grøn.

I løbet af første halvdel af 2017 steg forbruget af vedvarende energi med 15 procent. Samtidig droppede forbruget af kul med hele 20 procent, viser de seneste tal fra Energistyrelsen. Samlet set faldt vores energiforbrug med 1,3 procent.
Stigningen i forbruget af vedvarende energi skyldes især en stigning i forbruget af biomasse på de centrale værker og en øget vindkraftproduktion sammenlignet med 1. halvår 2016. På de centrale værker anvendes biomasse i overvejende grad til kraftvarmeproduktion, og forbruget følger derfor i vid udstrækning forbruget af fjernvarme. Der har været en stor stigning i biomasseforbruget de seks første måneder af 2017 både i forhold til 2016, men også i forhold til gennemsnittet af forbruget de seneste fem år. Det skyldes bl.a., at Studstrupværket og Avedøreværket nu er ombygget til at kunne fyre med 100 procent biomasse.

 


Vindkraftproduktionen udgjorde 44,2 procent af den samlede el-forsyning i første halvår 2017, hvor den i første halvår 2016 lå på 35,5 procent.

Kommentarer

kommentarer