Vestas valgt som leverandør til prosjekter på en gigawatt
Vindmølleprodusenten planlegger å etablere produksjon i Russland etter at selskapet ble valgt av russiske statseide selskaper og finske energiselskaper til å sette opp vindmøller på en gigawatt.
Vestas er blevet valgt som leverandør til stor udbygning i Rusland. Investeringsfonden Fortum-Rusnano, der i forrige uge sikrede sig op mod 1GW i det russiske udbud, har således valgt den danske mølleproducent som leverandør. Møllerne skal opføres i perioden 2018-22.
Det oplyser Fortum. Vestas bekræfter i en børsmeddelsele, at selskabet har fået tildelt «en serie af onshore vindkraftprojekter», skriver Energy Watch.
Producenten skriver dog, at ordren endnu ikke er fast og ubetinget. Når og såfremt det sker, vil Vestas ikke blot udsende en ny meddelelse. Selskabet vil endvidere bygge fabrikker i Rusland for dermed at kunne leve de stramme russiske krav i udbuddet om, hvor store dele af produktionen, der skal ske i Rusland. Aktuelt er det 45 pct. af den samlede produktion, men fra 2019 – hvor møllerne begynder at blive opført – vokser andelen til 65 pct.
«Som en del af diskussionerne mellem parterne, planlægger Vestas at etablere produktionsfaciliteter i den Russiske Føderation for at imødegå kravene om lokal produktion,» skriver Vestas i meddelelsen.
Bag fonden Forum-Rusnano står – ikke overraskende – Fortum og den statsejede russiske udvikler Rusnano. De to selskaber indgik samarbejdet i april, hvor finnerne meldte ud som ambition, at de ville skyde op mod 15 mia. rubler (1,8 mia. kr.) i det ligeligt fordelte jointventure. Den betingede gigawatt-ordre er Vestas’ største i Rusland. Uden at den rekord dog kræver det helt store at slå. Dels er der i alt er installeret mindre end 150MW vind i Rusland, og dels er det umiddelbart eneste Vestas-relaterede heraf to aldrende NEG Micon-møller på 250kW i landsbyen Nikolskoye, som den danske regering forærede russerne i gave, samt en enkelt ligeledes bortforæret mølle af mærket Wind World på 600kW. Den blev installeret i forbindelse med Folkecenteret for Renewable Energys projekt Windmills For Kaliningrad i 1998.
For lige at følge historikken til dørs, så blev Wind World i 1998 overtaget af NEG Micon, der så igen blev overtaget af Vestas i 2004. Og for at følge historikken om Windmills
For Kaliningrad til dørs, så blev projektets ambition om at sætte skub i udbygningen af 1,2GW vind i den russiske enklave aldrig til noget. Nu to år senere ser dog altså ud til, at russerne endelig får gang i sin udbygning. Mens Vestas for alvor ser ud til at få gang i de store sider i ordrebogen; foruden at være den første og største i Rusland, er det også den største globalt set siden sidste februars 1.001MW store Fosén-projekt i Norge.
Til det projekt kunne vindmølleproducenten imidlertid trække på sin allerede eksisterende produktionskapacitet uden at skulle etablere nye fabrikker. Men til gengæld kan der sagtens vise sig at være flere lag end den enlige gigawatt i den russiske babuska. Overordnet betragtet kunne forrige uges udbud godt se ud som en blandet succes, al den stund at kun 1,65GW af den udbudte kapacitet på 1,9GW blev tildelt. Men angiveligt blev der lagt bud på i alt 2,5GW, og efter planen lanceres nok et udbud til næste år. Det russiske mål er, at der skal være opført 3,3GW vind i 2024 og 4,5GW i 2030. Derudover synes der også at være regnet blandt andet etableringsomkostninger med ind i vinderpriserne fra udbuddet. Fortum-Rusnano vandt således sine projekter med priser på mellem 85,5 og 100 øre per kilowatttime. Eller med andre ord mellem en tredjedel og halvdelen over det, Vattenfall sidste år bød ind med for havvindmølleparken Kreigers Flak.