Forældet skattesystem skader Danmark

Vi skal gøre op med idéen om, at beskatning af indkomst er skadeligt, mens det nærmest anses som positivt med større afgift på el.

Sådan skriver Lars Aagaard, administrerende direktør i Dansk Energi, i Børsens kronik mandag den 29. maj. Læs kronikken i fuld længde nedenfor.

«There’s no such thing as a free lunch» lød det om skatteopkrævning for snart 40 år siden fra den amerikanske økonom Milton Friedman.

Ingen skat er uden omkostninger, og kun mennesker kan betale den, var hans pointe.

Mursten kan ikke betale skat.

Fabrikker kan ikke betale skat.

Ressourcer kan ikke betale skat.

I sidste ende lander regningen hos mennesker – boligejere, ansatte, forbrugere.

Heller ikke i Danmark findes der skatter uden konsekvenser for samfundsøkonomien, men nogle skattetyper er mere skadelige end andre. De påvirker danskernes lyst til at arbejde, spare op eller investere i hus og bil forskelligt.

Pointen har været kendt og anerkendt af økonomer længe, men vi ser ud til at have glemt den i Danmark.

Forglemmelsen betyder, at vi i dag i Danmark har indrettet et skattesystem, der på visse områder er samfundsøkonomisk skadeligt.

Gør op med dogme
Det har længe været sådan, at det værste, man kan foreslå i den danske skattedebat, er at beskatte indkomst.

Fra 1990’ernes Pinsepakke til de seneste års blå såvel som røde skattereformer har man sænket indkomstskatten, men de fleste gange er en energiafgift blevet hævet.

Resultatet er, at el i dag er den hårdest beskattede energiart – og det endda selvom el er blevet langt grønnere.

Jeg gør mig ikke til fortaler for en højere indkomstskat.

Pointen er i stedet, at vi skal gøre op med dogmet i dansk politik om, at beskatning af indkomst er skadeligt, mens det er gratis eller nærmest positivt at lægge afgift på en ressource som energi.

Det er forkert og hverken en gratis omgang for de forbrugere og virksomheder, der betaler energiregningen, eller for det danske samfund.

Heldigvis er der spæde tegn på opbrud – både hos eksperter, tænketanke og enkelte politiske partier, der i stigende grad retter fokus mod det samlede skattetryk.

Et sådant hensyn lå eksempelvis til grund for, at SR-regeringen for få år siden lagde afgiften på brænde og biomasse, forsyningssikkerhedsafgiften, over på indkomstskatten.

Det samme gælder PSO-afgiften, som over de kommende år bliver transformeret til blandt andet indkomstskat.

Samlet set gavner det Danmarks økonomi.

Mindre lyst til arbejde
Men når det gælder el, er afgiftstrykket steget til langt ud over, hvad der kan begrundes i elproduktionens miljøpåvirkning.

Brandbeskatningen har den kedelige egenskab, at den både påvirker forbruget og lysten til at arbejde.

Vores lyst til at gå på arbejde bliver mindre, når afgiften bliver højere, for så kan vi købe mindre for vores løn.

Ligesom investeringer i elbiler og grønne varmepumper lider, når elafgiften stiger.

Forglemmelsen hæmmer derfor også den grønne omstilling.

Det er ganske fornuftigt at beskatte f.eks. kul, som forurener vores luft og klima og dermed har omkostninger for vores samfund.

Men desværre har der udviklet sig en opfattelse af, at afgifter på energi næsten pr. definition er grønt, fordi det reducerer forbruget generelt.

Tanker, der blandt andet har ført til, at Skatteministeriet opgør det såkaldt grønne skattetryk over afgifter, der skal påvirke virksomheder og forbrugere til at tage hensyn til miljøet.

Men som blandt andet indeholder en støt stigende andel fra elafgiften. Til trods for, at el i dag er spydspids i den grønne omstilling af Danmarks økonomi.

Heldigvis har Det Miljøøkonomiske Råd og Energikommissionen nu samstemmende peget på, at de høje danske elafgifter er skadelige.

Sæt elafgiften ned
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har erkendt, at den er helt gal, men han fremhæver samtidigt, at hvis nogen skal betale mindre, må andre betale mere.

Set med Milton Friedmans pointe, om hvem der i sidste ende betaler, findes der andre måder at anskue det på.

For det første kunne man overveje mindre offentligt forbrug.

Og selv hvis det er udelukket, er der kun danskerne til at betale skat – om det er afgifter eller andre skatter.

I stedet bør fokus være på, hvad der gavner Danmark og os alle mest muligt.

Derfor: Sæt elafgiften ned og om nødvendigt finansier det via brede skattebaser som indkomst- eller boligbeskatning.

For som borgere i Danmark er det vel ikke et urimeligt ønske, at skatter og afgifter opkræves med mindst mulig skade?

Kommentarer

kommentarer