Dansk Energi ser behov for vindstøtte i mange år endnu

Selv om det er den billigste måde at producere ny energi, har landvind lange udsigter for at kunne klare sig på markedsvilkår, siger Dansk Energi. I to ud af tre skitserede elprisscenarier er støttebehovet fortsat stort i 2035.

Støtten til vedvarende energi skal afvikles. Det har længe været den officielle holdning både i industrien selv og politisk, hvor det eksempelvis var overskriften på et interview, energiminister Lars Chr. Lilleholt i december gav til Berlingske. Hvornår denne udfasning skal være gennemført, ligger dog endnu i den politiske uvished. Den tidsangivelse flugter umiddelbart uhyre godt med støttebehovet.

I to af de tre scenarier, Dansk Energi opstiller i sin seneste elprisanalyse frem mod 2035, vil selv den billigste vedvarende energiteknologi – landvind – vil der fortsat være et behov for subsidier om 18 år. Solenergi kommer heller ikke til at stå på egne ben i to af scenarierne, mens havvind under ingen omstændigheder gør det.

I to af scenarierne anvendes brændselspriser frem mod 2035, der svarer til de såkaldte forwardpriser i 2020. Disse er lige som den nuværende elpris ganske lave. I det ene forventes dog, at EU’s reparerer CO2-kvotesystemet, hvilket vil øge afregningsprisen for vind markant. Det sidste scenarie er baseret på World Energy Outlook og har højere forventninger til både brændsels- og CO2-priser.

I det scenarie stiger elprisen til det dobbelte af sit aktuelle niveau, mens CO2-prisen femdobles. I så fald vil landvind blive støttefri om otte år, regner interesseorganisationen sig frem til.

«Man ville kunne etablere landvind uden supplerende støtte omkring 2025 i et scenarie, hvor vi ser ind i både stigende brændsels- og CO2-priser. Ellers er det svært at se, at vi får vindafregninger, der kan bære investeringsomkostningerne, og så har det rigtigt lange udsigter, før vi kan få landvind på rene markedsvilkår,» siger afdelingsleder i Dansk Energi, Stine Leth Rasmussen.

«Under alle omstændigheder kommer der til at blive en årrække med fuldt stop for udbygningen af landvind, hvis ikke man får en ny støtteordning på plads snart.»

Den nuværende danske støttemodel for landvind udløber således til næste februar. De foreløbige politiske meldinger har da også lydt, at der vil blive etableret en afløser, men fra regeringens side afventes Energikommissionens anbefaleringer og de kommende forhandlinger om energiaftalen fra 2020. Uden at det dog afvises at finde en overgangsordning for de mellemliggende år. Nogenlunde sikkert synes det dog, at den nuværende model, hvor der ydes et fast pristillæg på 25 øre per kilowatttime afskaffes. Alternativet bliver formentlig en udbudsordning, hvor de bydende projektudviklere skal konkurrere enten på størrelsen af pristillægget oven i elprisen eller på prisen for den samlede afregning. Sidstnævnte model kendes i dag fra havvindprojekter.

«Udbudsmodellen er en god ide, fordi det giver mere investorsikkerhed at byde ind på et tilskud, der er garanteret over en årrække. Hvordan det præcis skal udformes, må vi vente og se. Men det vigtigste at holde sig for øje er, at der fortsat er potentiale for at udbygge med landvind i Danmark, og at det ville være ærgerligt, hvis man bremser helt op for det i fraværet af en ny støtteordning,» siger Stine Leth Rasmussen.

Umiddelbart kan det måske synes overraskende, at der skulle være et behov for støtte så langt ude i fremtiden. Ikke mindst med tanke på erklæringerne fra såvel industri som politikere om, hvor meget omkostningerne til vedvarende energi er faldet. Tænk blot på den rekordlave vinderpris på Kriegers Flak eller på de solcelleudbud, der kort før jul satte ny nordisk rekord. Historisk lave priser i dansk soludbud Rekordpris på Kriegers Flak vækker opsigt i udlandet Imidlertid spiller adskillige faktorer ind. Blandt andet det oplagte men ikke desto mindre til tider oversete faktum, at nye vindmøller eller anden vedvarende energi ikke er i priskonkurrence mod nyopførte kulkraftværker, men derimod mod allerede installerede værker. Men også at den vedvarende energi på flere måder kæmper mod sig selv og i stadig stigende grad over grænserne. Dels forstået som at jo flere vindmøller og solceller, der sættes op, desto mere presses prisen ud fra en ren markedslogik med udbud og efterspørgsel. Dels på grund af det særlige prispres, der skyldes at produktionen fra vind og sol i sagens natur svinger med vejret, så prisen presses mest, når produktionen er højst. Som eksempel nævner Dansk Energi det tyske vindmarked.

Hvis den nuværende kapacitet på ca. 50GW blev øget til 70GW, ville den gennemsnitlige elpris forventeligt falde med 2,4 øre/kWh, men afregningsprisen for vindkraft ville falde med 3,8 øre/kWh. Ja, i årets 1.000 mest forblæste timer, får man blot 5,7 øre/kWh fra elmarkedet, konstateres det. Hvilket er mindre end det sædvanligvis koster at vedligeholde en vindmølle.

For at føje spot til skade får vedvarende energi omvendt ingen glæde af en modsatrettet tendens, der ventes at tage til i de kommende år. For efterhånden som atom- og kulkraftværker lukkes, vil der – under forudsætning af at der ikke indføres f.eks. såkaldte kapacitetsmarkeder, hvor lande betaler fossile kraftværker for at stå stand by – opstå flere timer på året, hvor udbuddet ikke kan dække efterspørgslen, hvilket medfører ekstrempriser.

Efter de nuværende regler er de på op til 3.000 euro/MWh (22,3 kr./kWh). Men det vil netop ske i vindstille timer, hvor solen ikke skinner, og dermed komme kraftværkerne til gavn.

«Der bliver prisspidser, der trækker gennemsnitsprisen op, men dem får vinden ikke glæde af. Det er isoleret set ikke et problem for vinden, men det betyder, at gennemsnitspriserne på elmarkedet bliver en mindre og mindre relevant indikator i et marked, der bliver mere og mere ekstremt,» forklarer Stine Leth Rasmussen.

Derudover kan en lang række øvrige faktorer dog spille ind i begge retninger. Eksempelvis vil flere elbiler eller elforbindelser mellem EU-landene end ventet vil øge afregningsprisen, mens et nordisk vindmølleboom eller noget så teknisk som en opdeling af det tyske priszonemarked vil have den modsatte effekt. Endelig kommer Dansk Energis store kæphest, elforbruget, til at spille en stadig vigtigere rolle, lyder det. Lige som med den øvrige analyse handler det ikke (udelukkende) om, at danskerne undlader at slukke lyset, når der på lørdag er Earth Hour.

For den danske elpris er stærkt påvirket af de øvrige europæiske lande, både den norsk/svenske og tyske, men i nogen grad også prisen på markeder i næste geled som f.eks. den franske, hollandske og britiske. For fordi marginalomkostningen for at producere vind og sol er meget lav, når først anlæggene er oppe, så vil selv små udsving i forbruget have stor betydning for prisen, konkluderes det. Faktisk så meget, at det ifølge analysens følsomhedsberegninger kan få afgørende betydning for støttebehovet; hvis det europæiske elforbrug stiger mere end ventet. I så fald vil landvind i de scenarier, hvor CO2-kvotemarkedet fungerer, kunne være støttefri i 2025. Bliver det omvendt mindre, vil landvind under ingen omstændigheder kunne klare sig selv, fremgår det.

«Vores analyser peger på, at selv små ændringer i det europæiske elforbrug i op- eller nedadgående har en markant effekt på elprisen. Et stigende europæisk elforbrug vil give bedre indtjening til vindkraften – og dermed bidrage til at reducere støttebehovet,» siger Stine Leth Rasmussen.

Kommentarer

kommentarer