Europa-Parlamentet sa Ja til reform
Onsdag ettermiddag stemte et knapt flertall i Europa-Parlamentet ja til en delvis reform av EU’s CO2-kvotemarked, ETS.
Det får håp om, at kvotemarkedet kan vekkes til live igjen, til å spire, skriver Dansk Energi.
Lidt inden kl. 13 onsdag tog Europa-Parlamentet i Strasbourg et skridt mod et mere velfungerende ETS, da parlamentets medlemmer med 379 for og 263 imod godkendte et forhandlingsmandat for en reform af kvotesystemet.
Den endelige tekst fra Parlamentet fastholder Kommissionens forslag om årligt at udstede 2,2 procent færre CO2-kvoter fra 2021 for at nå EU’s klimamål fra Paris-aftalen. Parlamentet indførte dog muligheden for at øge denne faktor til 2,4 procent om året tidligst i 2024.
Samtidig stemte Parlamentet for et forslag om at øge hastigheden hvormed de ubrugte kvoter på markedet skal flyttes til en ny markedsreserve – alt sammen for at give CO2-prisen et nøk opad.
– Det skaber håb om en tiltrængt opstramning af kvotemarkedet, fortæller Dansk Energis vicedirektør, Anders Stouge.
Han glæder sig over, at Europa-Parlamentets forhandler, skotske Ian Duncan fra ECR-gruppen, nu står klar med et mandat, når han skal stå over for EU’s klimaministre i ministerrådet:
–Typisk er Parlamentet en kraft, der trækker i en grønnere og mere progressiv retning i forhandlingerne. Dagens afstemning er kun et skridt på vejen, men det giver dog håb for, at en egentlig genopretning alligevel kan lade sig gøre. Nu rettes fokus mod ministerrådet, hvor Danmarks regering arbejder med andre gode kræfter for en opstramning af ETS, fortæller Anders Stouge.
En analyse fra Dansk Energi viser, at Parlamentets forslag, såfremt de bliver endeligt vedtaget, på kort sigt kun vil betyde en marginalt højere kvotepris. Derfor udelukker Ander Stouge ikke, at der må yderligere indgreb til, hvis priseffekten af mere end 2 milliarder ubrugte CO2-kvoter skal modsvares.
Prisen er i dag på ca. 40 kroner per ton, mens forventningen i 2009, da den nuværende energi- og klimapolitiske ramme blev fastsat, var 220-300 kroner per ton.
Efter dagens afstemning skal EU’s klima- og energiministre enes om en fælles position i ministerrådet. Herefter skal ministerrådet og Parlamentet enes om et kompromis, inden kvotereformen kan blive til virkelighed.