Kvoteskrotning skal redde CO2-handel

En hårdt tiltrængt reform skal redde EU’s system for CO2-handel. Onsdag stemmer EU-Parlamentet om forslag, der får stor betydning for erhvervsliv og investorer.

Patienten er stadig i livsfare trods flere forsøg på genoplivning. Men onsdag forsøger EU-Parlamentet nok en gang at puste liv i EU’s skrantende system for handel med CO2-kvoter. Nu skal systemet reformeres, så prisen for at forurene bankes effektivt i vejret, og det bliver mere attraktivt at investere i grøn energi, melder Ritzau..

Da rammen for CO2-handel blev lagt, ventede man, at prisen for at udlede et ton CO2 blev 220-300 kroner. I dag koster det knap 40 kroner. Det giver ingen tilskyndelse til at droppe kulkraftværker og investere i vindmøller, solceller og andre grønne teknologier, påpeger Anders Stouge, vicedirektør i brancheorganisationen Dansk Energi.Miseren skyldes, at EU-landene har været alt for gavmilde med gratis CO2-kvoter til egne industrier. Derfor er der mindst to milliarder kvoter for meget i omløb. Det har sat markedskræfterne næsten skakmat.

«Systemet er tynget af et enormt bjerg af overskud af kvoter. Prisen på CO2-kvoter har i dag ingen effekt. I stedet har vi fået et kludetæppe af nationale tiltag, der skal drive den grønne omstilling, og det er dyrt for os alle,» siger Anders Stouge. EU’s energiministre glippede kvoteredning Afstemningen i Strasbourg har stor betydning for, om tilliden til systemet kan vende tilbage, tilføjer han. Forslaget blev godkendt af parlamentets miljøudvalg i december. Parlamentarikerne skal tage stilling til, om antallet af kvoter skal begrænses med 2,4 procent årligt (EU-Kommissionen foreslår 2,2 procent), og hvor mange overskydende CO2-kvoter, der årligt skal lægges i en reserve for at stabilisere markedet.

Ramponeret kvotesystem kan stå i vejen for Dongs havmølledrømme Endelig siger forslaget, at der skal annulleres 800 millioner kvoter fra denne reserve i 2021. Alt tyder på tæt løb. Hvad der kan få læsset til at tippe, er et tillægsforslag fra parlamentets grønne gruppe. Den vil afskaffe den energitunge cementindustris gratis kvoter. De grønne vil i stedet indføre en art CO2-told på cement fra lande uden for EU, der ikke har kvoter. Det kan få den konservative gruppe til at stemme imod, oplyser EU-parlamentariker Bendt Bendtsen (K)

«Det vil være ulovligt og ifølge eksperter i strid med reglerne i WTO (Verdenshandelsorganisationen, red.). Og det er gift for de cement- og teglindustrier, der eksporterer.»Konsekvensen er blot, at man smider CO2-udledningen andre steder hen, hvor man forurener meget mere, mener han.

«Donald Trump vil gribe den med begge hænder, hvis vi pludselig med en told siger «Europe First». Så har vi sat gang i en handelskrig,» siger Bendt Bendtsen.

Den konservative gruppe tager stilling tirsdag. Falder forslaget, skal det genforhandles i miljøudvalget, og så kan EU’s klimaministre ikke tage stilling, når de mødes 28. februar. Energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) kan heller ikke acceptere en EU-told på «fremmed» cement.

«Vi skal ikke udpege specielle industrier, som skal belastes yderligere. En europæisk særafgift vil være med til at flytte tunge industrier ud af Europa,» siger han til Ritzau.

Lilleholt finder det essentielt at få kvotemarkedet til at virke.»Det er afgørende for at gennemføre EU’s ambitiøse CO2-reduktioner til tilpas lave priser,» siger ministeren.