Vindmøller på land leverer mest fornybar energi i Danmark

Landvindmøller er både den billigste og mest udbredte vedvarende (fornybare) energiform i Danmark.

Møllernes støttesystem løber dog ud til næste år, og flere store projekter er efterladt i ingenmandsland, når ingen ved hvilke regler, der kommer til at gælde om kort tid. Chefkonsulent i Dansk Energi Kristine van het Erve Grunnet ridser situationen op for landvind primo 2017, på Dansk Energis netsider slik:

Billigste form for vedvarende energi
Sammen med biomasse er landvind den billigste form for vedvarende energi, vi har i Danmark trods store prisfald på havvind samt solceller i både ind- og udland. Støttesatserne til landvind og biomasse er ifølge Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet cirka 13 øre/kWh over teknologiernes levetid.
Se folketingssvar om energiformers støttesatser

Støttesystem løber ud i 2018
Det nuværende støttesystem til landvindmøller løber ud til næste år, og p.t. ved vi ikke, hvad der kommer i stedet. Fraværet af et nyt – og EU-godkendt – støttesystem er et konkret problem for en række energiselskaber med store vindprojekter i støbeskeen, for hvem tør udvikle nye projekter til et støttesystem, som ingen kender.

Helbredsundersøgelse lige om hjørnet
Kræftens Bekæmpelse har i en stort anlagt registerundersøgelse undersøgt i flere år, om der kan findes en sammenhæng mellem befolkningens helbred og vindmøller – noget ingen andre videnskabelige undersøgelser har kunnet. Indtil resultaterne foreligger, har en række kommuner valgt at sætte deres udbygningsplaner i bero trods opfordringer til det modsatte fra centralt hold.
Mette Sørensen fra Kræftens Bekæmpelse oplyser til Dansk Energi, at en artikel med undersøgelsens første resultater forventes at blive sendt til et internationalt tidsskrift i løbet af få dage, men at det er umuligt at spå om, hvor lang tid den såkaldte review-proces vil tage. Først når den er færdig, kan artiklen publiceres og resultaterne offentliggøres.

Stadig masser af plads
Der er i dag opstillet lidt over 4.000 danske vindmøller, men der er plads til mange flere. Dels kan der stadig opstilles nye møller, men kapaciteten kan øges dramatisk, fordi de moderne møller kan producere mange gange mere el end de nuværende. I alt har Energinet.dk analyseret sig frem til et samfundsøkonomisk landvinds-potentiale på 12 GW, der vil kunne producere cirka 38 TWh årligt eller hvad der svarer til mere end Danmarks samlede elforbrug.
Læs Energinet.dk’s analyse

Nye modeller kan gøre naboer til medspillere
Spørgsmålet om gener for naboer til vindmøller er en væsentlig og uundgåelig problemstilling, der ofte fører til lange godkendelsestider eller droppede projekter. Vi ser dog stadig flere nye og spændende modeller, hvor større lokalt ejerskab end loven foreskriver, og opkøb af for eksempel forladte landejendomme, er med til at lette projekternes vej fra plan til virkelighed. Blandt andet har Vattenfall tilbudt lokalt medejerskab på hele 46,5 procent i det, der vil blive Danmarks største landvindmøllepark ved Nørrekær Enge i Vesthimmerland.

Kommentarer

kommentarer