Flere fejl på kabler efter 30 år i drift

Når kabler har ligget 30-35 år nede i jorden, begynder antallet af fejl at stige. Det viser en ny rapport fra Dansk Energi: ’Fejlfrekvensen for 10-20 kV kabler’.

– Fra 1965 til sidst i 1970’erne lagde elnetselskaberne 10.-12.000 kilometer papir/olie-kabler ned især i de større byer. Generelt er kablerne i en god stand, men der sker flere fejl med alderen. Fejlfrekvensen stiger signifikant efter en driftstid på over 30 år, konstaterer civilingeniør Jens Zoëga Hansen fra Dansk Energi Forskning & Udvikling.

De fleste elnetselskaber reparerer de gamle såkaldte APB-kabler, når de går i stykker. Alternativet er at skifte dem til den mere moderne plastkabler (PEX). Dem findes der over 40.000 kilometer af

– Valget står mellem vedligeholdelse eller at investere i nye kabler – altså ren Asset Management. Takket være et godt elnet har danskerne el i stikkontakterne 99,99 procent af tiden, og den høje leveringssikkerhed skal vi gerne fastholde, siger Jens Zoëga Hansen.

Ingen ved, om kablerne kan holde i 80 eller 100 år, men ifølge DEFU-rapporten er det rimelig åbenlyst, at elnetselskaberne ser ind i betydelige investeringer. Jens Zoëga Hansen vurderer, at det normale er, at elnetselskaberne vedligeholder de gamle kabler. Hvis der opstår flere fejl på få hundrede meter, kan gravemaskinerne komme på arbejde.

–  Men det er dyrt at skifte APB-kablerne, for de ligger typisk under asfalt og brosten i byerne, påpeger Jens Zoëga Hansen.

Dansk Energi har samlet data om kablernes beskaffenhed siden midt i 1980’erne og udgivet statusrapporter med jævnt mellemrum lige siden. Dermed har elnetselskaberne et godt redskab til at få viden om kablernes restlevetid – og kan dermed lægge en strategi for vedligeholdelse og investeringer.

I DEFU-rapporten bestemmes fejlfrekvensen som funktion af installations-år og alder for de to kabeltyper. Fejlfrekvensen er her et parameter, der fortæller, hvor hyppigt et kabel forventes at fejle og kan bruges til at udarbejde fejlprognoser på den korte og lange bane.

Fejlfrekvensen for PEX-kabler er modsat APB-kabler meget afhængig af installations-år.

– Driftserfaringerne med PEX-kabler installeret før cirka 1980 har generelt været dårlige. For PEX-kabler installeret efter cirka 1980 er fejlfrekvensen fortsat meget lav, fortæller Jens Zoëga Hansen.

DEFU-rapporten (RA 605) henvender sig især til ansatte i netselskaber, der arbejder med planlægning, drift og vedligeholdelse af kabelanlæg. Rapporten kan downloades fra Dansk Energis medlemsnet og købes i Dansk Energis netbutik.