Fem trender mot 2040

Støt faldende priser på solceller og energilagring vil gøre det stadigt mere attraktivt for elkunder at producere og forbruge deres egen strøm. Frem mod 2040 forventes en firedobling i mængden af strøm, der produceres og anvendes af forbrugeren selv. I 2040 vil 10 procent af Europas samlede elforbrug aldrig passere forbi en elmåler.

Lagring af energi i huse og biler
Prisen på batterier drives ned, dels af nye husstandsbatterier og dels af voksende behov for batterier til transportsektoren, hvor vejtransporten bliver mere elektrisk. I 2040 er hver fjerde personbil i verden elektrisk, og tilsammen vil bilerne stå for godt otte procent af verdens elforbrug. Batterier i biler og husstande vil også kunne tilføre fleksibilitet til elnettet i takt med, at el fra sol og vind overtager produktionen, særligt i OECD-lande.

Læs også: Flere elbiler skal sælge ydelser til elnettet

Vindmøller og solceller vinder frem
Omkring år 2027 vil strøm fra nye vindmøller og solceller være billigere end den fra eksisterende kul- og gaskraftværker i områder med en gældende pris på CO2-udledninger. Det vil accelerere udbygning af ny vind- og solkapacitet. Samtidig vil kapacitet i en række lande til den tid være pensionsmoden, hvor udskiftning af gamle vindmøller vil udgøre knap halvdelen af nye vindinvesteringer i begyndelsen af 2030’erne. Frem mod 2040 ventes et prisfald på landvind på 41 procent. For solenergi ventes prisfald på 60 procent.

Læs også: Fremtiden er her allerede

Europas energi bliver grøn
70 procent af Europas energiforsyning vil i 2040 komme fra vedvarende energikilder. Heraf vil halvdelen af den tilførte kapacitet over de næste 25 år være solceller. Private kunder vil i begyndelsen være drivkraften bag udbygningen i form af mindre anlæg, men med tiden vil en stadigt større andel af sol-udbygningen ske i form af store markanlæg. USA, Australien og Sydøstasien ventes at opleve samme udvikling, dog en smule senere.

Kul finder nye markeder
Miljøregulering, CO2-priser og stagnerende efterspørgsel efter strøm betyder, at næsten 300 GW kulkraft i OECD-lande vil lukke frem mod 2040. Samtidig skrues forventningerne til Kinas udbygning ned, da landet kæmper for at bringe luftforureningen i flere byer ned. Til gengæld vil den faldende efterspørgsel efter kul betyde, at en række nye store økonomier vil udbygge kul kraftigt. Indien alene ventes at sætte over 250 GW kulkraft i drift over 25 år, næsten lige så meget som OECD-landene vil lukke.

Læs også: Godt nyt for klimaet: Kinas kulforbrug falder

Kilde: Dansk Enegi