Udbredt elmåler giver solcelleejere ekstraregning
Solcelleejere med en bestemt type elmåler risikerer at komme til at betale mellem 200 og 1.800 kroner mere om året i afgifter og nettarif til deres lokale netselskab end en solcelleejer med en anden type elmåler.
For dårligt, mener solcelleejernes interesseorganisation, Dansk Solcelleejere, der har kontaktet Energitilsynet med opfordring til helt at afskaffe tarif-betalingen for nettoforbruget for solcellekunder, indtil problemet er løst.
»Vi mener, at myndighederne bør rette ind og kun tillade én målertype,« siger formand Michael Hvitfeldt.
Netselskabernes brancheforening, Dansk Energi, som godt kender problemet, har med ’et godt ingeniørmæssigt sjus’ anslået, at ekstraregningen til solcelleejere med såkaldte fasemålere ligger i størrelsesordenen 200 til 1.800 kroner på årsbasis. De 200 kroner gælder for de solcelleejere, som er årsafregnet, hvilket stadig gælder de fleste.
»Solcelleejere skal behandles ens og ikke have nogen ekstraregning. Derfor arbejder vi nu på at finde en løsning sammen med myndighederne,« siger forsknings- og teknologidirektør Jørgen S. Christensen fra Dansk Energi.
Fase- eller summationsmåler
Han anslår, at omkring halvdelen – cirka 50.000 – af landets solcelleejere har en såkaldt fasemåler installeret. Mens cirka 40.000 har de såkaldte summationsmålere.
Forskellen på regningen til solcelleejerne ligger i den måde, som de to målertyper virker på.
En såkaldt summationsmåler trækker hele tiden selv solcellernes elproduktionen fra husstandens elforbrug og sender nettoresultatet hen til netselskabet.
Den anden målertype er en fasemåler. Her afregnes forbrug/produktion individuelt på hver af de tre faser.
På fase 1 findes typisk solcellernes elproduktion og noget af husets elforbrug, mens kraftforbrug til tørretumbler eller vaskemaskine aflæses på fase 2 og 3. Hermed kan solcelleejeren for eksempel blive afregnet for et 2 kW effektforbrug, samtidig med at solcellerne producerer 3 kW.
Værst i gruppe 4 og 5
Forskellen har først for alvor fået betydning fra sidste år, hvor netselskaberne kunne vælge at lade solcelleejerne betale nettarif af den solcelle-el, som har været ude at vende på elnettet, og som de senere selv forbruger.
Det sker ud fra en filosofi om, at solcelleejerne låner nettet til opbevaring af strømmen, indtil man selv kan bruge den, og at det koster. Nettariffen, som er forskellig fra netselskab til netselskab, ligger typisk mellem 30 og 40 øre pr. kWh.
Samtidig vil nogle solcelleejerne også betale elafgifter og PSO af forskellen, hvilket er i størrelsesordenen 1-1,20 kr. pr. kWh. Dette udgør hovedparten af den potentielle ekstraregning solcelle ejeren kan få.
For de solcelleejere, der er årsafregnet – hvor produktion og forbrug sammenlignes på årsbasis – betyder måleprincippet ikke nogen stor forskel, fordi netselskabet på årsbasis alligevel opgør forbrug og produktion pr. år.
Men på de nyere solcelleanlæg, hvor reglerne er ændret, og hvor forbrug og produktion sammenlignes pr. time eller løbende (såkaldt gruppe 4 og 5), får forskellen større betydning.
Problemet kendt i flere år
Dansk Solcelleejeres formand, Michael Hvitfeldt, vil ikke give sig af med at gætte på, hvorfor man har sat en målertype op, som ikke kan nettoafregne ordentligt. Han kan heller ikke sætte beløb på ekstraregningen:
»Hvis man skal regne på, hvor meget det betyder for den enkelte solcelleejer, så kræver det adgang til målerdata fra den enkelte,« siger han.
Ifølge Dansk Energis forsknings- og teknologidirektør, Jørgen S. Christensen, har man kendt til problemet med de to slags målere i flere år og har også spurgt det måleransvarlige selskab, Energinet.dk, om man ikke skulle præcisere og vælge ét bestemt måler-princip.
For særligt interesserede
Dansk Solcelleejere har fremstillet et regneark, hvor man kan se princippet i de to målertyper og lege med konsekvenserne af dette ved forskellige kombinationer af forbrug i huset og produktion fra solcellerne.
I regnearket skelner man mellem Individuel og summationmålere, om man har en 1-faset eller en 3-faset inverter på sit solcelleanlæg.
Formand i Danske Solcelleejere Michael Hvitfeldt har lovet at holde øje med debatten og svare på eventuelle spørgsmål omkring regnearket. Download regnearket her
Men det mente Energinet.dk ikke – ifølge Jørgen Christensen – på daværende tidspunkt:
»Nu er vi i gang med at kigge på afregningsvilkår for batterianlæg og blev samtidig opmærksom på, at fasemålerne med time-nettoafregning ville komme til at opkræve alt for meget i afgifter og nettarif. Derfor henvendte vi os til Energistyrelsen og bad dem om at se på sagen,« forklarer han.
Kigger på sagen
Hos Energistyrelsen bekræfter chefkonsulent Torben Normann Schulze, at Dansk Energi for en måned siden har rettet henvendelse til Energistyrelsen om problemstillingen, og at man nu – sammen med branchen og Energinet.dk – går i gang med at finde ud af, hvordan man finder en løsning på problemet:
»Det er et reelt problem, at man opgør solcelleejernes nettoforbrug og produktion forskelligt, og det skal løses,« siger han.
Jørgen Christensen fra Dansk Energi mener ikke, at løsningen behøver at omfatte udskiftning af samtlige fasemålere, hvilket vil koste omkring 100 mio. kroner:
»Vi mener, at man kan løse problemet rent beregningsteknisk i Energinet.dk’s datahub, hvor alle netselskabernes måledata kommer ind,« siger han og henviser til, at man ikke tidligere har haft denne mulighed.
Danske Solcelleejere vil ikke på nuværende tidspunkt kommentere på, om de finder Dansk Energis beregningsløsning acceptabel.
Kommentarer
Om forfatteren
