Trump taber klimakampen
I fredags sluttede COP22, det 22. klimatopmøde, som blev afholdt i Marrakech, og Lars Aagaard, Dansk Energis administerende direktør deltog i en del af mødet. Han skriver i et indlæg i Information om mødet og den elefant i rummet, der har fyldt en del på årets COP:
«Hvis det ikke var for elefanten i rummet, ville mødet i år have været en smule kedeligt for den brede offentlighed. Men der har altså været en elefant i rummet under COP22: Donald Trump.
For hvad skal verden skal stille op med ham? Hvad kan den kommende præsident finde på af tossede ting? Han har jo for eksempel tidligere erklæret, at han ville genåbne kulminer og tilbagerulle Barack Obamas regulering af CO2-udslippet fra USA’s kulkraftværker. Det er svært at forstå, hvordan det skulle kunne være i USA’s langsigtede interesse.
Jeg vil overlade det til andre at forudse Trumps ageren som præsident. Men en enkelt forudsigelse tør jeg godt fremsætte: Trump taber, når det gælder klimakampen.»
Læs hele Lars Aagaards indlæg hos Information