Nyhetsartikkel

23 november 2016

Nye kabelproblemer ved Anholt – dieselgeneratorer i bruk

Der er igjen problemer med strømforbindelsene ved Anholt, men denne gang er det ikke Dong Energys havvindmøller, som det går ut over. Det er derimot innnyggerne på den lille øya.

Det er velkendt, at den elforbindelse, som forbinder Dong Energys store Anholt-havvindmøllepark i Kattegat med fastlandet, har været én lang lidelseshistorie. Flere gange har kablet været ramt af fejl, hvilket har været en dyr fornøjelse for leverandøreren NKT, som har måtte punge ud med millioner i erstatning til Dong, som ikke har kunnet sende strøm ind i nettet. Nu er den så gal igen – ikke med kablet til møllerne, men derimod med den forbindelse, som sender strøm til selve øen Anholt og dens ca. 160 beboere, melder Energy Watch.

Reparation i et år
Godt nok fejler det 28 km lange kabel, som siden 2014 har forsynet de lokale på Anholt med strøm fra fastlandet og fra havvindmølleparken via en platform i Kattegat, ikke noget, oplyser Energinet.dk til EnergiWatch. Men siden etableringen af kablet har der vist problemer med spændingskvaliteten som følge af baggrundsstøj i det jysk-fynske eltransmissionsnet, og som af uvisse årsager forstærkes ud langs Anholt-kablet. Det har betydet, at øboerne har oplevet problemer og ustabilitet i forskellige elektriske apparater. Problemerne er så omfattende, at Energinet.dk bliver nødt til at installere et filter, som skal sikre den korrekte spændingskvalitet.

Men det er ikke nogen simpel sag. Kabel til Anholt Anholt Havmøllepark er forbundet til elnettet med et kabel til Grenaa. Ude på havet bliver strømmen fra havmøllerne samlet i en platform, inden den sendes i land. Fra platformen er der desuden lavet et 28 kilometer kabel til øen Anholt.

Kablet sikrer, at Anholt kan blive forsynet fra Jylland. Anholt har dermed to forsyningskilder: Elforsyning fra fastlandet og havvindmølleparken og fra øens egne generatorer, der normalt fungerer som reserve.

Energinet.dk. er således blevet nødt til at tage kablet ud af drift i et helt år for at løse problemet. I den tid bliver borgerne på Anholt nødt til at få strøm fra de fire dieselgeneratorer, som man ellers kun har brugt som reserve, siden kabelforbindelsen blev færdig i 2014.

Aldrig oplevet noget lignende
Kim Søgaard, afdelingsleder i Energinet.dk oplyser til Energiwatch, at man har kendt til fejlen og til det forestående reparationsarbejde i længere tid. Han forklarer, at man er ærgerlig over, at man først er blevet opmærksom på problemet, efter at kablet blev sat i kraft. Omvendt var det svært at forudse:

– Vi har aldrig oplevet det før. Der er et eller andet, der gør, at baggrundsstøjen bliver forstærket på forbindelsen. Det er det, som vi er ved at finde ud af nu. For der ikke noget galt med kablet eller anlægget som sådan.

– Men hvis I aldrig har oplevet det før, hvor sikre er I så på, at I kan lave det?

– Vi er helt sikre på, at vi nok skal løse problemet. Men vi skal lige finde ud af, hvad der er den smarteste måde at gøre det på. Det er det, som taget lidt tid, og eftersom det en type udfordring, som vi ikke har set før, så er vi nok lidt mere grundige og tager lidt flere målinger for at være sikre på, at det kommer til at fungere ordentligt.

Dyr fornøjelse
Energinet.dk er dog hjulpet af, at det nævnte filter skal installeres på land, dvs. på Anholt, og at man dermed ikke skal hive søkablet op, hvilket normalt er en svær og dyr affære. Ikke desto mindre vil problemerne medføre en regning for det statsligt ejede Energinet.dk og dermed alle landets energiforbrugere. Det gælder både i forhold til selve reparationen, men også i forhold til betalingen til de fire dieselgeneratorer, som i det næste år igen overtager forsyningen af øen.

Endelig vil Energinet.dk muligvis også skulle betale kompensation til de borgere og erhvervsdrivende, som har henvendt sig med klager om elektriske apparater, som er gået i stykker på grund af problemerne med spændingskvaliteten. Kablet til Anholt blev taget ud af drift den 16. november.

 

Kilde: Energinet.dk

Kommentarer

kommentarer