Vestas utpeker sin største konkurrent

Der er skjedd et skifte i konkurransen innen fornybar energi, konstaterer vindmølleprodusentens toppsjef, som erklærer suksess for Vestas i enda mange år.

Igennem hele året har ordrene tikket ind fra USA. Lige som de gjorde det sidste år. Ja, i lighed med den resterende industri har Vestas i de seneste uger i høje vendinger lovprisen det nordamerikanske marked med sine mange gigawatt vind og tilgængelige markedsadgang.

Men snart vender vinden
Ifølge en fremskrivning fra USA’s energiministerium (EIA) vil vindmarkedet fortsætte sin sejrsgang til og med 2021, hvorefter vindkraft med ét praktisk talt forsvinder fra den energiteknologiske radar. Efterladende som en anden Fugl Føniks solenergien til at stige op og tage komplet kontrol med markedet for nyopført genanvendelig energi.

Hos Vestas erkender adm. direktør Anders Runevad da også, at det konventionelle fjendebillede er forandret. Det erkender han til Berlingske, der har forholdt ham tallene fra EIA.

«Jeg mener helt basalt, at der sker et skifte i, hvem der er vores hovedkonkurrent. Det plejede at være kul og gas, men vi vil se meget mindre konkurrence fra dem og i stedet få mere konkurrence fra andre vedvarende kilder, og her er solceller den mest synlige i dag,» siger topchefen.

Det er langt fra isoleret til den danske vindmølleproducent at føle truslen fra foroven. I flere år har industrien haft et ambivalent forhold til teknologien, der på den ene side er en kollega udi det grønne, men på den anden side en naturlig konkurrent. Som topchefen for den tyske møllefabrikant Nordex, Lars Bondo Krogsgaard, under forrige uges vindmesse i Hamborg konstaterede med et skævt smil:

«Udsigten er meget skræmmende for os. Men for verden er det fantastisk med de faldende priser på fornybar strøm og den øgede konkurrence.»

For ganske vist er prisen på vindkraft blevet stadig lavere gennem årene. Men det samme gælder mildest talt også for solceller; ifølge det internationale energiagentur for genanvendeligheder (Irena), er prisen på solceller faldet med omkring 80 pct. siden 2009, og i 2025 vil teknologien være yderligere 59 pct. billigere – til mellem 33-40 øre/kWh som en global gennemsnitspris.

Rekordbillig solenergi står foran endnu større prisfald
Allerede nu er vindmøllerne i flere omgange blevet blæst omkuld. Eller solkraften har brændt igennem, afhængig af hvilket søgt ordspil, der foretrækkes. I april vandt solprojekter højest overraskende langt størstedelen af en mexicansk auktion over to gigawatt grønne energiprojekter, hvor vindkraft ellers var den klare forhåndsfavorit. Mens solen senest har stjålet scenen ved det nyligt annoncerede kinesiske solprojekt, der med sine 2GW til sidste elektron matcher Vestas’ historisk store amerikanske vindmølleordre til Wind XI-projektet.

Verdens største solcelleanlæg under opførelse i Kina
Over for Berlingske betoner Anders Runevad dog, at han frem mod mindst 2020 ikke ser solen som en konkurrent i øjenhøjde. Mens det i hans optik også skal bæres in mente, at sol formentlig har en større fremtid i Mexico end i Midtjylland eller andre køligere egne. Derudover kan det da nævnes, at vindkraft – i hvert fald den landbaserede af slagsen – ifølge Irenas prisfremskrivning bredt betagtet over kloden vil være lige så billig – 33 øre/kWh – som solenergi i 2025.

Samt at IEA’s pessimistiske fremskrivning formentlig bærer præg af, at den amerikanske PTC-støtteordning for vind gradvist udfases for helt at stoppe med udgangen af 2019. Mens skatteordningen for sol ikke har noget udløb. For vind forventes det at medføre en gevaldig installationspukkel i årene omkring udløbet – der er i fremskrivningen tale om opførelser og ikke nye ordrer. Men som det tidligere er set, kan den nuværende ordning nå enten at blive forlænget eller blive afløst en anden støtteordning, der f.eks. kunne være målrettet USA’s havvind.

Kommentarer

kommentarer