Vi vinder, når vi tænker internationalt
Dansk Energi slår sammen med Danmarks fire andre erhvervsstyrker: fødevareerhvervet, søfarten, lægemiddelindustrien og hotel og restaurationsbranchen et slag for at udsyn og frihandel gavner dansk vækstskabelse i et fælles indlæg i dagens Børsen.
«Danmark er en lille, åben økonomi. Vores erhvervsliv er i udpræget grad internationalt orienteret. Vi vinder som nation, når vi handler med resten af verden. Uanset om det er produktion af højværdi-varer til globale markeder, eksport af vores stadigt grønnere el, salg af transportydelser eller udenlandske turister, som kommer til Danmark, så er det internationale aspekt afgørende.»
Sådan skriver de fem direktører for Landbrug & Fødevarer, Lif, HORESTA, Danmarks Rederiforening og Dansk Energi i et fælles indlæg i dagens Børsen og de fortsætter:
«Derfor er det bekymrende for de fem danske styrkepositioner, som vi repræsenterer, at pilen lige nu peger imod mindre samhandel, hvor flere lande lukker sig om sig selv. Brexit-afstemningen er et skridt i den forkerte retning, protektionistisk retorik fra den amerikanske valgkamp et andet. Det er i Danmarks kerneinteresse at modvirke en protektionistisk udvikling. Både gennem EU, ved internationalt samarbejde og på egen hånd bilateralt.»
»