Nyhetsartikkel

03 oktober 2016

Energi udgør to tredjedele af grønt erhverv

Danske virksomheder leverede sidste år varer og tjenester for 121 mia. kroner inden for vedvarende energi og energibesparelser.

Det er en stigning på 6 procent i forhold til 2014. Dermed er energisektoren næsten to tredjedele af Danmarks samlede grønne produktion, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

I 2015 leverede danske virksomheder varer og tjenester inden for vedvarende energiproduktion til en samlet værdi af 94 mia. kroner. Yderligere 27 mia. kroner blev leveret i form af energibesparende produkter og rådgivning.

Det viser Danmarks Statistiks opgørelse over grønne varer og tjenester, som udkom i dag. Særligt industrisektoren er storyder til energisektorens samlede produktion. Tallet viser energisektorens enorme betydning for Danmarks økonomi, mener Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Energi:

– Energisektoren i Danmark bredt set beskæftiger næsten 55.000 danskere, og sektoren bidrager årligt med enorme summer til den danske økonomi. Samtidig er vi kendte for vores bæredygtige energiløsninger, som hele verden rejser til Danmark for at se og købe.

Kommentarer

kommentarer