Nyhetsartikkel

20 september 2016

EU sætter sejl mod gigabit-samfund i 2025

EU-Kommissionen forventer en eksplosion i antallet digitale enheter og datatunge tjenester fram mot 2025.

Udviklingen vil skabe et behov for internet-hastigheder på 1 gigabit i sekundet for langt hovedparten af borgerne og virksomheder i EU.
EU’s Kommissær for den digitale økonomi, Günther Oettinger, lancerede tirsdag derfor et udspil til ny teleregulering i EU under overskriften “Towards connectivity for a European Gigabit society”. Reguleringen skal gælde fra 2019.
– Det kræver store investeringer at udrulle en digital infrastruktur i verdensklasse, og udspillet fra EU-Kommissionen bekræfter, at de regionale energiselskaber har set rigtigt med deres langsigtede og massive investeringer i fibernet. Over de seneste 10 år har selskaberne gravet fibernet ud til over en million husstande og virksomheder, og halvdelen er allerede tilsluttet, så vi er godt i gang, men slet ikke i mål endnu. Hvis fibernettet skal bringes længere ud i landet, skal der flere kræfter på banen – her kan kommuner og lokale ildsjæle gøre en stor forskel, udtaler Thomas Woldiderich, branchechef for telepolitik i Dansk Energi.

Med gårsdagens udspil søsætter Kommissionen også en investeringsdagsorden, som skal bidrage til at fremtidssikre Europas digitale infrastruktur. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, lagde onsdag i sin State of the Union tale vægt på, at bredbåndsselskaberne skal kunne planlægge investeringer i hurtige bredbåndsnet 20 år frem.

Læs hele nyheden

Kommentarer

kommentarer