Fusjon danner stor nordamerikansk energitungvekter
Der er lagt op til stordrift i Canada, hvor Dong-ejer Enbridge er gået sammen med amerikanske Spectra Energy om store aktiver.
Canadiske Enbridge, som for nylig købte ejerandele fra Dong Energy i tre franske havvindmølleprojekter, har besluttet at gå sammen med amerikanske Spectra Energy og dermed skabe et energiinfrastrukturselskab med en værdi på 165 mia. canadiske dollar.
Fusionen sker ved, at aktionærerne i Spectra Energy modtager 0,984 aktier i det kombinerede selskab for hver aktie, de har i Spectra Energy i forvejen. Baseret på lukkekursen for Enbridges aktie 2. september svarer det til en betaling på 40,33 dollar per Spectra-aktie – eller en præmie på omkring 11,5 pct. i forhold til det, som Spectra-aktien endte i fredags. Det ventes på baggrund af bytteforholdet, at aktionærerne i Enbridge kommer til at eje omkring 57 pct. af det kombinerede selskab, mens Spectra Energys aktionærer dermed får hvad der svarer til de resterende 43 pct.