Nyhetsartikkel

18 august 2016

Tysk energikæmpe køber dansk vindfirma

Et af Danmarks førende vind service selskaber, Connected Wind Services, med 190 ansatte om en omsætning på en kvart mia kr. får nye tyske ejere.

Det tyske energiselskab Energie Baden-Württemberg AG,  Enbw, har opslugt det danske vind service selskab Connected Wind Services, CWS, oplyser firmaet.

Sælgeren af det danske selskab, Polaris Private Equity, der er majoritetsaktionær i CWS, underskrev papirerne i går, oplyser parterne. Prisen ønsker de dog ikke at fortælle. Handlen afventer godkendelse af de tyske monopolmyndigheder, og overtagelsen ventes at finde sted i de kommende uger.

CWS er markedsleder blandt udbydere til vedligeholdelse af vindmølleturbiner i Europa med lokale afdelinger i Danmark, Sverige og Tyskland.

Ifølge pressemeddelelsen fra  Enbw skal CWS forblive et selvstændigt brand. Men det danske servicefirma skal indgå i EnBWs aktiviter inden for videre udbygning af vindenergi.

Tyskerne ser store vækstmuligheder i deres nyerhvervelse:

”EnBW bliver således en vigtig aktør på det hurtigtvoksende område inden for servicering og vedligeholdelse af vindmøller. Særligt forventes det, at der vil blive tiltrukket nye kunder fra Norden og Tyskland  sammen med CWS, mens EnBW samtidigt styrker sin position som full-service leverandør for planlægning, byggeri, drift, vedligeholdelse og servicering af vindmølleparker,» hedder det i meldingen fra det tyske energiselskab.

CWS blev grundlagt i 1987. Firmaet har hovedsæde i byen Balle på Djursland og har nationale datterselskaber i Tyskland (Rantrum) samt Sverige (Falkenberg).

Omsætning var sidste år på ca. 35 mio. euro – ca. en kvart mia. kr. – og beskæftiger 190 ansatte. Omkring 50 serviceteams vedligeholder ca. 1800 vindmøller, og CWS udbyder desuden komplekse serviceløsninger for vindturbiner i hele Europa.

Kommentarer

kommentarer