Vindenergi erstatter kullkraft i Sør-Afrika

Regering fremlægger vigtig ressourceplan: Halvdelen af 30.000 MW ny el-effekt, der skal installeres i Sydafrika frem til 2030, kan blive med vindenergi.

Av Informationsavdelingen, Dansk Energi

Den globale vindmølleindustri kan se frem til at levere en del isenkram til Sydafrika frem mod 2030. Ifølge en ny integreret ressourceplan (IRP 2019) fra den sydafrikanske regering skal der installeres 14.400 MW vindenergi i løbet af de næste ti år.
Derudover vil Sydafrika stile efter 6.000 MW solceller og 2.500 MW vandkraft, så ifølge planen skal vind, sol og vand stå for langt det meste af det nye effektbehov på knap 30.000 MW.

– Det er en fantastisk nyhed, at Sydafrika vælger at gå den grønne vej. Det er godt for klimaet, og jeg er sikker på, at der bliver godt for Sydafrika at få moderniseret sin el-sektor, siger viceadministrerende direktør Anders Stouge fra Dansk Energi.

Ambassadør Tobias Elling Rehfeld fra Danmarks ambassade i den sydafrikanske hovedstad Pretoria erklærer sig ’temmelig glad’ for, at planen, der har været længe undervejs, nu er kommet.

– Jeg er også tilfreds med indholdet. Planen er et vigtigt skridt mod en grøn og retfærdig omstilling. Fra 2022 skal der installeres 1.600 MW vind om året, så det er et kæmpe marked, der åbner sig. Nu kan vindmølleindustrien opbygge fabrikker i Sydafrika i tiltro til, at der sker noget, siger Tobias Elling Rehfeld, der på Danmarks vegne arbejder på at lave en strategisk samarbejdsaftale med Sydafrika.

– Med IRP 2019 kan vi se, at klima ikke bare handler om, at præsident Ramaphosa siger pæne ting i FN. Der er realiteter bag, og det er enormt vigtigt for det kommende samarbejde, fastslår ambassadøren.

Fra udviklings- og investorside tages der også godt imod planen fra den relativt nye og markant mere forretningsorienterede regering:

– Meget positivt. Det er et fantastisk signal, regeringen sender, lyder den umiddelbare reaktion fra direktør Esben Christensen fra udviklingsselskabet Danish Renewables.

– For projektudviklere og investorer er kontinuitet afgørende, for hvis man ikke vinder med et bud det ene år, så har man en chance igen det næste år, siger Esben Christensen.

Han oplyser, at Danish Renewables står på spring for at byde ind med projekter på ca. 200 MW, når Sydafrikas regering næste år indleder en budrunde for VE-anlæg, der skal være i drift omkring 2023-24. I alt har Danish Renewables projekter i pipelinen på omkring 1 GW.

Arven fra apartheid
Sydafrika er dybt afhængig af 40.000 MW kulkraft opført direkte oven på landets kulminer under apartheid. Mange af kulkraftværkerne burde sendes på pension, men de holdes i live, bl.a. fordi der mangler kapacitet med hyppige strømafbrud til følge.

I 2010 udkom Sydafrikas første integrerede ressourceplan, og med den blev der sat en række initiativer i gang. I alt er der siden truffet beslutninger om 6.500 MW vedvarende energi opstillet af andre elproducenter end det statsejede kæmpeselskab Eskom; altså independent power producers (IPP’er).

– Ca. 4.000 MW er på elnettet, og resten er under etablering, oplyser Maduna Ngobeni, der sidder i ledelsen for IPP Office under Energiministeriet.

Udover de 6.500 MW er det også tidligere besluttet at opføre kulkraft, men det går skidt. To skandaleramte kulkraftværker, Medupi og Kusile, med en samlet effekt på knap 10.000 MW er stærkt forsinket, så det haster med ny kapacitet – også fordi ANC-regeringen nu for alvor sætter fart på nedlukningen af de gamle værker. Ifølge en tabel i den nye plan tager den såkaldte decommissioning, der skal ske med kompensation i forhold til kul-afhængige lokalsamfund, fart fra nu af.

– Allerede i år skal der lukkes 2.400 MW. Ud for hvert af de følgende år står der også enormt store tal for decommissioning, konstaterer Tobias Elling Rehfeld.

– Vi bør lukke 10.000 MW kulkraft inden 2030. Spørgsmålet er, hvordan det kan ske på en socialt balanceret måde, siger Maduna Ngobeni med tanke på de knap 300.000 jobs, der er i kul-industrien – og deres meget aktive fagforeninger.

Ifølge Maduna Ngobeni er det helt afgørende for omstillingens succes, at der tages hensyn til sociale konsekvenser for familier og lokalsamfund.

– Og vedvarende energi kræver andre færdigheder end kulkraft, påpeger han.

Slut med nye kæmpekraftværker
I forhold til at etablere hurtig, ny kapacitet har vind og sol den fordel, at udbygningen kan ske hurtigt og til en fair pris. Frem mod 2030 skal der ifølge IRP 2019, der blev fremlagt for få dage siden af minister for mineraler og energi, Gwede Mantashe, rejses over 20.000 MW vind og sol, mens ny kulkraft fremover vil være en dværg.

IRP 2019 nævner 1.500 MW ny kulkraft frem mod 2030, og ifølge et statement fra ministeren vil der blive fokuseret på mere effektive og miljøvenlige løsninger – herunder gasificering og CO2-opsamling og -lagring (CCS).

I Sydafrika er mange af kulkraftværkerne på over 4.000 MW, så 1.500 MW er forholdsvis beskedent og formentlig især et udtryk for et ønske om at holde liv i arbejdspladser – ikke mindst i Mpumalanga-regionen. Ikke desto mindre møder denne del af planen kritik, for er der brug for ny kulbaseret grundlast, når fremtidens elsystem har brug for fleksible og klimavenlige løsninger?

IRP 2019 sætter trods alt ikke nye kæmpekraftværker på tegnebrættet – heller ikke i form af atomkraft. Netop atomkraft har været i medierne søgelys under den tidligere præsident Jacob Zuma, der for få år siden indgik en omstridt aftale med Rusland.

Ambitionen om ny atomkraft er med IRP 2019 udskudt på ubestemt tid, men der er lagt op til en levetidsforlængelse af det eksisterende Koeberg-anlæg på 1.860 MW. Derudover holdes der en kattelem åben for mindre, modulære atomkraftværker.

Kul dominerer mange år frem
Hvis det går, som skitseret i IRP 2019, vil kul fortsat dominere energimikset i 2030. Kulkraft vil dække 59 procent af forbruget efterfulgt af vindenergi med 18 procent samt vandkraft, atomkraft, solceller og gas/lagring.

Meget kan imidlertid komme til at gå anderledes. Prisen på vindenergi, solenergi og lagring styrtdykker, så udbygningen kan være svært at styre. Den sydafrikanske regering vil nemlig åbne yderligere op for uafhængig energiproduktion til virksomheders eget energiforbrug.

– Vi regner med, at det vil udløse investeringer i mindre energiprojekter med biomasse, biogas, lossepladsgas og kraftvarme, vurderer Gwede Mantashe.

Også den åbning lyder spændende, mener Anders Stouge fra Dansk Energi:

– Med Sydafrikas nye plan er der alt i alt lagt op til at frugtbart samarbejde mellem Sydafrika og Danmark både om etablering af vindenergi og solcelleparker samt om udvikling af fleksibilitet i energisystemet og elektrificering – herunder produktion af grønne gasser ved hjælp af elektricitet. Sydafrikansk industri har mange kompetencer, der også kan komme os til gode, siger han.

Kilde: Dansk Energi

Kommentarer

kommentarer