Nyhetsartikkel

05 april 2019

EU skal bygge på fibernet og 5G i 2025

Som optakt til EU-valget i maj opfordrer fiberbranchen EU til at udbrede fintmaskede fibernet, så Europa er gearet til en forventet eksplosiv vækst i digitale enheder og nye krævende tjenester frem mod 2025. Også 5G vil kræve en massiv fiberudrulning i hele EU.

Av Informasjonsavdelingen, Dansk Energi

Den europæiske fiberbrancheforening – European Local Fibre Alliance (ELFA) – har på den årlige fiberkonference i Europa fremsendt en opfordring til EU om at arbejde for udbredelsen af fintmaskede fibernet i hele EU.

Det handler ikke kun om at sikre borgere og virksomheder i Europa ’first-class connectivity’ til internet, men også adgang til kommende nye 5G-tjenester. 5G-netværk forudsætter en mangedobling af antallet af mastepositioner, som alle kræver en fibertilslutning.

ELFA opfordrer EU til at tage følgende skridt:
1. Øget incitamentet til investeringer i fibernet, herunder at fremme konkurrencen på bredbånd og beskytte nye fiberoperatører fra ny og bebyrdende regulering
2. Nye bredbåndsmål for 2025 som også omfatter mindstekrav til upload-hastigheder og latency – til fremme af cloud/edge computing og videobaserede velfærdsløsninger
3. En fiber action-plan for EU som kan fremme samarbejdet mellem fiberoperatører og 5G-mobiludbydere (synergieffekt) og bidrage til en accelereret fiberudrulning i hele EU

ELFA repræsenterer lokale og regionale fiberoperatører i Danmark, Sverige, Tyskland, Frankrig, England, Holland og Østrig. Foreningen blev etableret i 2015 for at skabe et fælles talerør i Bruxelles for nye fiberoperatører og sikre en større modvægt til de tidligere statsmonopoler i EU.

Kilde: Dansk Energi

Kommentarer

kommentarer