Energiministre vil øge forskning i brint – fortsat uenighed om kapacitetsmekanismer

Kapacitetsmekanismer på dagsordenen
EU’s energiministre drøftede desuden de igangværende forhandlinger om et nyt el-markedsdesign – herunder særligt kapacitetsmekanismer. Også her var Köstinger tilfreds, men hendes meget diplomatiske udtalelser efter mødet, bar tydeligt præg af, at man ikke kom væsentligt videre i forhandlingerne:

– Vi anerkender, at nogle lande har introduceret kapacitetsmekanismer i de seneste år. Vi er er også opmærksomme på, at dette er et politisk sensitivt emne i – især i forhold til klimabeskyttelse. Medlemslandenes positioner er meget forskellige, og vi vil søge at finde et kompromis, der sikrer forsyningssikkerheden i Europa uden at bringe krav til klimabeskyttelse i fare.

Dansk Energis vicedirektør, Anders Stouge, finder det vigtigt, at kapacitetsmekanismerne indrettes, så de forstyrrer markedet mindst muligt.

– Det er afgørende, at vi får et europæisk elmarked med de rette prissignaler, som kan give incitament til at investere i ny kapacitet. Her kan det være forstyrrende for markedet med de kapacitetsmekanismer, der er implementeret i visse medlemsstater, hvor kraftværker ikke kun er midlertidigt i brug i perioder med spidsbelastning men på mere permanent basis, siger Anders Stouge.

Tvist om ”dobbeltstandarder”
Blandt medlemslandene er der i øjeblikket diskussion om Tysklands brug af offentlige midler til at betale kulkraftværker for at stå ”standby” – den såkaldte strategiske reserve. Diskussionen består i, hvorvidt de samme begrænsninger for kraftværkers udledning af CO2 skal gælde for alle typer af kapacitetsmekanismer, eller om den tyske model, der opererer uden for markedet og hvor kraftværkerne derfor er i brug i færre timer, skal være underlagt lempeligere begrænsninger.

I starten af september plæderede en gruppe bestående af Polen, Frankrig, Storbritannien, Grækenland, Ungarn, Italien og Irland i et fælles brev for, at de samme regler for begrænsning af udledning skulle gælde alle typer kapacitetsmekanismer, da de alle er indført af samme hensyn – nemlig forsyningssikkerheden. Italien trak sig dog tilbage fra brevet i sidste uge.

Kommissionen har foreslået en begrænsning i udledninger på 550 gram CO2 per kWh for kapacitetsmekanismer. Dette betyder i realiteten, at kul ikke længere vil kunne deltage i kapacitetsmekanismerne.

Parlamentet har bakket op om begrænsningerne, men foreslået det forbehold, at de ikke skal gælde den tyske ”strategisk reserve”-model. I stedet mener Parlamentet, at strategiske reserver skal begrænses til at måtte udlede 200 kg CO2 om året, hvilket tillader Tyskland at anvende kulkraft, så længe man holder sig under den årlige begrænsning.

EU’s medlemsstaters position giver ikke positiv forskelsbehandling til strategiske reserver. Landene foreslår derimod, at alle kapacitetsmekanismer begrænses til at måtte udlede 550 g CO2 per kWh eller 700 kg CO2 om året. Medlemslandenes forslag er altså mere lempeligt end både Kommissionens og Parlamentets forslag. Rådet foreslår derudover, at begrænsningerne i tilladt udledning kun skal gælde for nye installationer efter 2025. Dette er også lempeligere end forslaget fra Parlamentet, der ønsker, at 550g-reglen skal gælde for alle kapacitetsmekanismer – minus ”strategiske reserver” – fem år efter den nye regulering træder i kraft.

Diskussionen på energirådsmødet kommer oveni den seneste udvikling i Tyskland, hvor politiet er begyndt at rydde træer og miljøaktivisters træhytter i Hambach-skoven for at gøre plads til en udvidelse af energiselskabet RWE’s kulmine.