Verdens første flydende havmøllepark åbnet i Skotland
14 år efter at ideen ble presenteret første gang, er nå verdens største flytende havvindmøllepark åpnet utenfor Skotland.
Parken består af fem møller og befinder sig 25 km ud for kysten ved Peterhead i Skotland. De fem 6 MW-møller vil levere strøm til omkring 20.000 skotske hjem. Hver af de 125 meter høje møller har tre 75 meter lange vinger, som hver vejer 25 ton.
Havmøllerne dækker et område på fire kvadratkilometer og står i et område med havdybder på 95 – 120 meter. Den gennemsnitlige vindstyrke i området ligger på 10 meter i sekundet.
Møllernes såkaldte søstermølle, som ligger 10 kilometer sydvest for Karmøy, har været i drift siden efteråret 2009 og har leveret gode resultater. Derfor er forventningerne høje, når den norske olie- og energiminister, Terje Søviknes, Skotlands premierminister, Nicola Sturgeon, og Statoil-topcheferne Irene Rummelhoff og Stephen Bull byder særligt indbudte gæster og pressen velkommen til en højtidelig åbning af parken i Skotland.
Stor entusiasme
Statoils investeringer i VE:
Hywind Pilotpark: 2 milliarder kroner
Arkona: 5,5 milliarder kroner
Sheringham shoal: 5,5 milliarder kroner
Dudgeon: 5,5 milliarder kroner
New York havvind-lease: 42 millioner kroner
Statoil Energy Venture: 1,7 milliarder kroner
(Alle tal er i norske kroner)
Elin A. Isaksen, presseansvarlig for nye energiløsninger i Statoil, siger, at de seneste to års satsninger på vedvarende energi har medført, at stemningen omkring disse projekter har været positiv.
»Det er stor entusiasme omkring Hywind-projektet i Statoil,« siger hun.
Men der er ingen tvivl om, at Statoil godt kunne have tænkt sig at bygge ud for Norge frem for ved Skotland.
»Ja, lysten til det har vi jo. For potentialet er stort. Der er gode betingelser for flydende vindmøller, fordi det blæser meget, men der er også de bedste bundforhold for flydende vindmøller,« siger Isaksen.
Men selv om Statoil er klar til at bygge i Norge, skal projekterne være rentable, før de sættes i gang:
»Det er et krav til alle vores projekter.
«En, der er en tand mere entusiastisk end Statoils kommunikationsafdeling, er Finn Gunnar Nielsen, tidligere ansat i Statoil. Og det har han god grund til at være. Hywind er nemlig et projekt, han har arbejdet med, helt siden ideen først opstod og frem til sidste år, da han skiftede fra Statoil til en stilling på Geofysisk institutt på universitetet i Bergen.
Han synes, det er sjovt at se, at det nu bliver til noget med Hywind.
»Vi blev mødt med hovedrysten, da vi første gang præsenterede ideen i Europa. De syntes, vi var skøre. Og der har været mange gange gennem tiden med Hywind-projektet, hvor vi har været meget heldige,« siger han.
Her bliver en demo af Hywind sat på plads i 2000.
Men også han havde gerne set, at den norske energiminister ikke havde behøvet at skulle helt til Skotland for at få åbnet verdens første flydende havvindmøllepark.
»Det er klart, at vi har brug for en havvindmøllepark på norsk sokkel,« siger han.
Arbejder aktivt på næste skridt
Tidligere har Statoil været klare i spyttet om, at den støtte, der ydes via Enova (norsk statsejet selskab, der bl.a. yder støtte til firmaer og teknologier, der kan hjælpe Norge til at opfylde deres forpligtelser på klimaområdet, red.), ikke er tilstrækkelig, og de har efterlyst yderligere tiltag fra staten. Men Elin A. Isaksen, presseansvarlig for nye energiløsninger i Statoil, mener, at det er meget positivt, at regeringen ønsker at styrke kommercielle aktiviteter inden for vedvarende energi i norske havområder.
»Vi synes, det er meget positivt, at de inden udgangen af året vil tydeliggøre, hvilke områder som kunne være aktuelle at åbne for licensansøgninger.«
Hun siger, at de arbejder aktivt med at vurdere, hvad der kunne være et naturligt næste projekt for flydende havvind.
»Mange peger på en norsk demonstrationspark som et naturligt første skridt, og det tror jeg er fornuftigt. Jeg har snakket med flere selskaber, som åbenlyst besidder relevante kompetencer og teknologi, men som ikke får indpas på havvindmarkedet, fordi de ikke kan henvise til en historie med relevante leverancer,« påpeger han.
I denne kan du se rotorbladene ankomme til Stord. Det giver et indtryk af størrelserne, der er tale om: