Nyhetsartikkel

20 september 2018

Dansk el vil være grønn om noen år

Stigende elforbrug vil ikke give anledning til mere CO2, da vores strøm allerede om få år vil være helt grøn, slår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt fast i et nyt svar.

Af Informationsafdelingen, Dansk Energi

Et stigende elforbrug vil ikke give anledning til en højere CO2-udledning. Det er det let forståelige svar fra energi- forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt på et folketingsspørgsmål fra Enhedslistens Søren Egge Rasmussen.

Med den nye energiaftale, der blev indgået kort før sommerferien, vil der i det næste årti blive opført tre nye store havmølleparker, og der vil blive udbudt ny vind og sol på land. I svaret fra ministeren fremgår det, at andelen af vedvarende energi (VE) i elforbruget kan nå over 100 procent inden 2030.

Dette peger frem mod, at VE-andelen i elforbruget kan nå tæt på eller over 100 pct. allerede på den korte bane (inden 2030), hvilket vil være ensbetydende med, at elforbruget ikke vil give anledning til CO2-udledning

Lars Chr Lilleholt, energi-, forsynings- og klimaminister

– Energiaftalen sikrer ny VE-udbygning og har til mål at udfase kul i elproduktionen frem mod 2030. Dette peger frem mod, at VE-andelen i elforbruget kan nå tæt på eller over 100 pct. allerede på den korte bane (inden 2030), hvilket vil være ensbetydende med, at elforbruget ikke vil give anledning til CO2-udledning, skriver Lars Chr Lilleholt.

Da el er en vigtig del af den grønne omstilling, er afgiften på el samtidig blevet sænket. Det gælder både for afgiften på el til varme og den generelle afgift. Når afgiften på el sænkes, vil det blive mere attraktivt at bruge el. Det flytter forbruget til en grøn energikilde og fremmer varmepumper og elbiler, som erstatter hidtidige fossile alternativer.

– I dag kommer elproduktionen i stigende omfang fra grønne energikilder. Historisk har elproduktionen været sort, men det er et kapitel, som vi hastigt er ved at lukke, siger Torsten Hasforth, seniorøkonom hos Dansk Energi.

Torsten Hasforth tilføjer, at det er godt, at der med ministerens svar bliver slået en streg under det faktum, at vi i 2030 vil have et elsystem, hvor kul er fortid på kraftværkerne, og vinden og solen dominerer.

Kilde: Dansk Energi

Kommentarer

kommentarer