12 energiselskaber undersøges for misbrug af støtteordning
Danske el- og fjernvarmekunder kan have betalt for høje priser for energibesparende tiltag.
En række af landets forsyningsselskaber bliver nu undersøgt for lovbrud ved at have hyret deres egne virksomheder til at udføre energibesparende tiltag for både privat- og erhvervskunder.
Det sker efter omfattende kritik af den energispareordning, som regeringen nu har foreslået at droppe i sit udspil til en ny energiaftale.
Rigsrevisionen kom i en rapport sidste år frem til, at der kunne være sket misbrug i forbindelse med ordningen, der årligt udløser 1,5 milliarder kroner til tiltag som montering af nye vinduer, LED-pærer og og isolering af hulrum i vægge.
– Det undersøges, om de pågældende net- og distributionsselskabers aftaler med andre selskaber i egen koncern er indgået på markedsmæssige vilkår. Det vil sige svarende til priser og vilkår som uafhængige selskaber ville kunne indgå aftaler om, forklarer kontorchef i Energitilsynet Christian Parbøl i en mail.
De 12 selskaber er udtrukket til stikprøven på baggrund af deres størrelse eller fordi, de har indgået kontrakter om energibesparende tiltag med særlig høje omkostninger.
Blandt selskaberne er eksempelvis om det vestsjællandske SK Varme A/S, der undersøges for forhold i 2012, og nordjyske Nord Energi Net A/S, der mistænkes for at have brudt loven i 2017.
– Energitilsynet skal vurdere, om dokumentationen er i orden. For eksempel dokumenteret ud fra de omkostninger, som er medgået ved at realisere energibesparelserne omfattet af den pågældende aftale, lyder det fra Christian Parbøl.
Op til 20 procent i overpris for energitiltag
Energispareordningen Siden 2006 har borgere og virksomheder kunnet få tilskud til energisparetiltag via energispareordningen på 1,5 milliarder kroner om året.
Ordningen skulle sikre de billigste og bedste energibesparelser, men er blevet kritiseret af Rigsrevisionen for at være et stort tagselvbord for energivirksomhederne, som myndighederne har ført for lidt tilsyn med.
I regeringens udspil til ny energiaftale foreslås den eksisterende energispareordning aflivet, bortset fra en udbudspulje på 400 millioner kroner til procesenergi-effektiviseringer i erhvervslivet.
Både private forbrugere og virksomheder kan have betalt for meget, fordi forsyningsvirksomhederne har hyret installatører i deres egen koncern til at udføre opgaver som for eksempel montering af solceller eller udskiftning af en gammel oliebeholder.
Læs også: Ingen tjekkede om tilskud blev udbetalt flere gange
Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, fortæller, at tidligere analyser har dokumenteret en tendens til højere priser, når der handles internt i koncernen.
– Man har set, at i nogle af de kontrakter, der er indgået, har prisen måske været 10 til 20 procent over, hvad den tilsyneladende kunne have været i andre sammenhænge. Så det kunne være det niveau, vi kigger ind i som overbetaling, siger han.
Per Nikolaj Bukh forklarer, at energispareordninger ifølge loven ikke må give afkast til virksomhederne i sig selv. Til gengæld er alle omkostninger lagt over på forbrugerne.
Og det var netop baggrunden for Rigsrevisionens kritik af energispareordningen, at selskaberne ikke har tilskyndelse til at spare på omkostningerne, når de bliver lagt over på kunderne.
– Det er en generel problemstilling, at selskaberne måske ikke gør sig nok umage for at købe energibesparelser billigt ind, når de bare vælter omkostninger over på kunderne. Og hvis man ovenikøbet også handler med sig selv, så man i det andet selskab tjener penge, så har man ikke en tilskyndelse til at købe billigt, siger Per Nikolaj Bukh.
Uklart om kunderne bliver kompenseret
Hvis Energitilsynet når frem til, at der er sket ulovligheder i selskaberne, så kan tilsynet pålægge selskaberne at tage en billigere pris for energibesparende tiltag fremover.
Men det står ikke på nuværende tidspunkt klart, om kunderne vil blive kompenseret for de overpriser, de muligvis allerede har betalt.
Læs også: GRAFIK Udskældt ordning koster milliarder
– For så vidt angår historiske aftaler vil det bero på en konkret vurdering, om der bliver tale om kompensation. Vi starter med at undersøge, om tingene har været i orden, lyder det fra kontorchef Christian Parbøl.
I første omgang kan sagerne ikke få strafferetslige konsekvenser for de ansvarlige i energiselskaberne, forklarer han.
– Manglende markedsmæssighed er ikke strafbart, så der bliver ikke uddelt bøder med mindre det pågældende energiselskab undlader at rette sig efter et eventuelt pålæg fra Energitilsynet.
Brian Vad Mathiesen, der er professor ved Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet, mener ikke, at de mulige overpriser er det mest alvorlige ved sagen.
Det er et større problem, at den svækker forbrugernes tillid til de selskaber, der har et naturligt monopol, mener han.
– Man har for eksempel ikke mulighed for at vælge et andet elkabel, der går ind til ens husstand. Derfor er der meget spil her. Det sætter spørgsmål ved hele den måde, vi ønsker at regulere vores energisektor på, siger han.
Energitilsynet undersøger 12 selskaber
- SK Varme A/S for tiltag i 2012
- Nyfors Net A/S v/ Evonet A/S for tiltag i 2012
- NOE Net A/S
- Kjellerup Fjernvarme a.m.b.a for tiltag i 2013
- Aura Elnet A/S v/Dinel A/S for tiltag i 2014
- Verdo Hillerød El-net A/S for tiltag i 2014
- Aalborg Varme A/S for tiltag i 2015
- Skanderborg -Hørning Fjernvarme a.m.b.a. for tiltag i 2015
- SEAS-NVE Net A/S v/ Cerius A/S for tiltag i 2016
- SEF Net A/S v/SEN Net A/S for tiltag i 2016
- Nord Energi Net A/S for tiltag i 2017
- Løgten Skødstrup Fjernvarme a.m.b.a. for tiltag i 2017Kilde: Energitilsynet
Kommentarer
Om forfatteren
