Nyhetsartikkel

09 februar 2018

Betaling for datacentres grønne strøm kan blive et delikat emne

Hvis nye datacentre ikke selv står for opførelse og finansiering af de projekter, der skal producere deres strøm, må forbrugerne betale.

Danmark er populært blandt datacenterejere – vi har gode og stærke elnetforbindelser, høj forsyningssikkerhed og masser af grøn strøm, skriver Ingeniøren.

Facebook er allerede i gang med at opføre et datacenter i Odense, Apple har konkrete planer i Viborg og ved Aabenraa, og Google har købt en grund ved Fredericia. Centrene kobles typisk direkte på en stor transformerstation i nærheden.

Læs også: Datacentre og billig el udfordrer energiaftale

Effektbehovet og elforbruget til centrenes servere og køling forventes at blive betragteligt, og derfor får de væsentlig betydning for Danmarks samlede elforbrug, skriver Energistyrelsen i sin fremskrivning og regner med et forbrug på to data­centre på 4,92 TWh i 2030. I sine seneste analyseforudsætninger regner Energinet dog med 3,8 TWh, svarende til en forøgelse af det danske elforbrug i 2016 med ca. 12 pct.

Når datacentrene er en lidt besværlig brik, hænger det sammen med, at de – ud over at øge CO2-udledningen, som omtalt i artiklen herover – vil kræve ekstra udbygning med sol og vind for at opretholde andelen af vedvarende energi (VE) i det danske energisystem. Og at betalingen for denne udbygning kan blive et delikat emne, efter at PSO-betalingen over elregningen er blevet droppet.

Skal skatteyderne betale?
I dag skal udgiften til grøn omstilling i stedet betales af skatteyderne – og dermed er det altså dig og mig, der kommer til at finansiere store internationale virksomheders høje elforbrug. Medmindre datacentrene selv står for betaling og opstilling af vindmøller og solceller svarende til deres effekt- og strømforbrug.

energiforlig-logo.png
Illustration: MI Grafik

Facebooks nordiske presssechef svarer  nogenlunde det samme i en e-mail til Ingeniøren:

»Det er vores plan, at datacenteret i Odense skal drives af 100 pct. ren og vedvarende energi. Vi har endnu ikke den præcise pakke på plads, men der vil være tale om ny kapacitet.«

Samtidig angiver pressechefen, at Facebook-centrets årlige endelige energiforbrug vil ligge i størrelsesordenen 295.000 MWh, hvilket svarer til produktionen fra en halv mindre havmøllepark som Horns Rev 1 (160 MW).

Hos miljøorganisationen Det Økologiske Råd opfordrer civil­ingeniør Søren Dyck-Madsen til, at man holder skarpt øje med, hvordan det betragtelige ekstra elforbrug på datacentrene bliver organiseret:

»Kun hvis servercentrene selv finansierer ny VE-kapacitet svarende til deres forbrug uden at modtage ekstra betaling via PSO, vil datacentrene kunne fortælle, at de selv har sørget for deres forsyning af strøm fra nye vedvarende energikilder – mindst svarende til deres eget forbrug,« siger han.

 

Kommentarer

kommentarer