Etter maratonforhandlinger: Her er resultatet

Det var et langvarigt forhandlingsdrama, der mandag udspillede sig i ”Van Rompuys Æg”, som Europa-bygningen med den karakteristiske æggeform kaldes i folkemunde.

Her mødtes EU’s energiministre for at diskutere fire centrale lovforslag. Resultatet blev det mandat, som det bulgarske EU-formandskab i foråret skal arbejde ud fra, når det skal repræsentere medlemslandene i de videre forhandlinger over for Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen.

Dagens Energi gennemgik mandag de vigtigste punkter i forhandlingerne – her får du en opfølgning på de seks punkter.

1: Ministerrådet fastholder uambitiøs VE-målsætning
Et af de centrale spørgsmål var, om EU skal opjustere regionens samlede mål for, hvor meget af vores energi, vi får fra vedvarende kilder i 2030. Trods pres fra blandt andre Danmarks energiminister Lars Christian Lilleholt og fra Portugal og Frankrig kunne Rådet ikke finde flertal for at øge ambitionsniveauet. Rådet holder derfor fast ved det eksisterende mål om 27 procent vedvarende energi i 2030.

I Dansk Energi roser vicedirektør Anders Stouge regeringen for forsøget på at trække i en mere ambitiøs retning:

– Nu ser vi frem til, at der skal forhandles med parlamentet, som har foreslået et mål om 35 procent. Det ligger tættere på det omkostningseffektive potentiale, siger Anders Stouge til Ritzau.

2: Stærk ramme skal holde VE-udbygning på sporet
Til gengæld enedes ministerrådet om en relativt ambitiøs indstilling til den såkaldte Governance-forordning. Den sætter rammerne for at følge EU-landenes udbygning af grøn energi – og for at lægge pres på de medlemmer, der ikke indfrier deres egne målsætninger. Her blev blandt andet vedtaget, at Kommissionen udarbejder fremskridtsrapporter i 2023, 2025 og i 2027. Hertil kan Kommissionen komme med anbefalinger og henstillinger til lande, der falder bagefter – og derved udøve ”blød” magt over for medlemmerne.

3: Danmark i vanskelig kamp for indre marked for energi
Energien skal flyde frit på tværs af EU’s grænser. Og det skal ske senest i 2014. Så klar var meldingen fra EU’s stats- og regeringschefer i 2011, da man udlagde ambitionerne for et indre marked for energi.

Alligevel er der langt fra regeringsledernes ambition til praktisk handling. Efter 15 timers forhandlinger måtte EU’s energiministre nemlig enes om at give en lang række undtagelser for at åbne de nationale el-markeder for strøm produceret i andre EU-lande.

Således blev indstillingen, at mindst 75 procent af kapaciteten over grænser skal være i brug – men først fra 2025. Anders Stouge, vicedirektør for Dansk Energi, kalder kompromisset skuffende.

– Mindstekrav er et pragmatisk første skridt, hvis man hurtigt vil åbne de kunstige flaskehalse på EU’s elmotorveje. Men hvis Rådet først vil gøre noget om otte år, virker 75 procent uambitiøst, siger han.

Han roser dog regeringen for at arbejde for at løfte grænsebommene i Centraleuropas elnet. Både på ministerniveau og gennem lange seje forhandlinger blandt nationale embedsmænd, har Danmark kæmpet for at sikre, at strømmen kan flyde frit. Man har haft opbakning fra blandt andet Sverige, Finland, Belgien, Tjekkiet og Slovakiet. Til gengæld har Tyskland stået hårdt på den anden side blandt andet med forslaget om kun at kræve 65 % adgang på interkonnektorer, og at det først skulle gælde i 2027.

4: Kulkraft kan modtage støtte flere år endnu
EU-Kommissionen har foreslået, at kraftværker, der udleder mere end 550 gram CO2 per kWh fra 2020 ikke længere skal kunne modtage betaling for at stå klar som reserve-kapacitet. Det skal fremskynde udfasningen af kul fra Europas energimix.

Her enedes ministerrådet, bl.a. efter kraftigt pres fra den polske regering, om at sætte skæringsdatoen for nye anlæg ved 2025, mens eksisterende anlæg skal kunne modtage kapacitetsbetaling helt frem til 2030.

5: Simplere elregning består
I Danmark har bevægelsen i de senere år gået mod større simpelhed og en regning, der er lettere at forstå. Derfor var det et spørgsmål, om et nyt elmarkeds-direktiv vil indeholde en række nye krav til den information, der skal fremgå af kundernes elregning.

Rådets mandat kredser dog om en lidt mere fleksibel position, så mange af de foreslåede krav til elregningen i stedet kan overkommes ved, at elhandlerene henviser til information på deres hjemmeside.

6: Central rolle til netselskaber
Det lokale distributionsnet spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling, som en større andel af elproduktionen bliver decentral. I den erkendelse tilsluttede Ministerrådet sig i sit mandat oprettelsen af en ny ”EU-institution” for distributionsselskaber, ligesom det kendes for transmissionsselskaber i ENTSO-E.

Ekspertgruppen, skriver ministerrådet i sit mandat, skal samtidig have deltagelse af repræsentanter fra alle EU’s medlemsstater – hvormed Danmark også garanteres en plads i den nye enhed.

Endeligt støttede Ministerrådet kravet om, at systemoperatører – TSO’er – og distributionsselskaber – DSO’er – fremover skal samarbejde nærmere ved netplanlægning og netudbygning.

Med mandagens enighed i ministerrådet, kan det bulgarske EU-formandskab i foråret indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet og Kommissionen om den endelig ordlyd af de fire forslag. Herefter vil forordningerne gælde med det samme, mens de to direktiver først skal implementeres i national lovgivning.