Nyhetsartikkel

04 desember 2017

Britisk rapport: Elbiler kan bli en gevinst for elnettet

Hvis det kommer mange elbiler ut i gatene, og hvis de alle skal laddes på samme tidspunkt, vil det gi problemer for elnettet. Det er de fleste enige om. Hvis det samtidig kommer masser av fornybar energi fra vindmøller og solceller, som leverer energi inn i elnettet, så oppstår der lett tidspunkter, hvor elnettet blir overbelastet eller kommer ut av balanse mellom forbruk og energi levert på nettet.

I oktober måned kom det frem, at flere norske netselskaber kæmper med at holde elnettet stabilt, når de glade ejere af elbiler kører på weekend og vel ankommet til hytten sætter Teslaen i stikket. Det gav glødende elforbindelser og et behov for enten at forstærke nettet eller styre opladningen mere centralt, således at belastningen kunne fordeles ud på flere af døgnets timer, skriver Ingeniøren.

Læs også: Elbiler kan skubbe gang i digitalisering af elsektoren

Nu viser en rapport fra det britiske teknologiselskab Open Energi, at hvis der – som forventeligt – vil være ni millioner elbiler på vejene i Storbritannien i 2030, vil det i stil med de norske erfaringer give et voldsomt behov for udbygning af net- og produktionskapacitet, hvis ikke opladningen fordeles smart.

Hvis batteriet i elbilerne samtidig bruges til at stabilisere nettet i perioder med overskud fra for eksempel vindmøller eller solceller, så det op- og aflades intelligent, vil det kunne tilføre det britiske elnet en reguleringskapacitet på hele 11 GW. Teknologien kaldes også Vehicle to Grid, eller bare V2G:

»Der har været en masse opmærksomhed om worst case-scenarier. Men med smart-opladningsteknologi kan elbiler blive administreret, så de bliver en fordel for elnettet og hjælper,« siger Dago Cedillos, der er chef for strategi og innovation i Open Energy.

Open Energy vurderer, at det i 2020, hvor der angiveligt skulle være 1,6 millioner elbiler i Storbritannien, vil være muligt at udnytte 200-550 MW i opreguleringseffekt og mellem 400 MW og 1,3 GW i nedreguleringseffekt. I 2030 vil de tal være steget til ni millioner elbiler og 3 GW opregulering og 8 GW nedregulering.

Dansk forsøg er allerede i gang
I Danmark er den slags overvejelser allerede i gang med at bliver testet i projektet Parker. Her er forskere, elselskaber og elbilproducenter gået sammen om at udvikle løsninger.

I et tidligere projekt kaldet Nikola har forskerne sammen med Nissan vist, hvordan det er muligt at bruge elbiler til at støtte elnettet, og hvilken økonomisk gevinst der er ved denne funktion.© Provided by Ingeniøren

I et tidligere projekt kaldet Nikola har forskerne sammen med Nissan vist, hvordan det er muligt at bruge elbiler til at støtte elnettet, og hvilken økonomisk gevinst der er ved denne…

I et tidligere projekt kaldet Nikola har forskerne sammen med Nissan vist, hvordan det er muligt at bruge elbiler til at støtte elnettet, og hvilken økonomisk gevinst der er ved denne funktion.

Læs også: Det danske elnet klarer nemt 100.000 elbiler

Projektet har allerede vist, hvordan biler fra japanske Nissan har været i stand til at stabilisere elnettet. Men i midten af november måned nåede projektet endnu en milepæl, da flere elbiler på tværs af mærker indgik i balanceringen. Det forklarer projektleder Peter Bach Andersen, der er seniorforsker ved Center for El og Energi på DTU Elektro:

»Det er første gang, at tre internationale bilmærker går sammen om at demonstrere V2G på tværs, ligesom at det er den mest grundige og systematiske demonstration af V2G på tværs af bilmærker til dato,« siger han.

Udfordringen er nemlig, at bilerne skal være udstyret med den samme teknologi for at kunne indgå i balanceringen. Der er altså brug for konsensus blandt bilfabrikanterne, så biler kan koble sig på nettet hvor som helst og indgå i balanceringen.

Læs også: Danmark fører an: Ny standard til integration af elbiler i elnettet

Parker har opstillet en testplan for 11 forskellige V2G-ydelser, som vil blive testet inden årets udgang. Det handler blandt andet om at levere frekvensregulering, forebygge overbelastning og oplade i realtid, alt efter om hvor høj CO2-emissionen er fra elproducenterne.

Bilerne i Parker-projektet kommer fra Nissan, PSA og Mitsubishi. Opladere kommer fra franske Nuvve. Derudover deltager Enel, Insero, Powerlab, Forskel og Frederiksberg Forsyning i Parker.

Britisk rapport: Elbiler kan blive en gevinst for elnettet© Parker Britisk rapport: Elbiler kan blive en gevinst for elnettet

Kilde: Ingeniøren

Kommentarer

kommentarer