Danske energiselskaper tapte kampen mot elavgiften
I begyndelsen av juni talte energiminister Lars Christian Lilleholt (V) varmt for at fjerne den rekordhøje danske elavgift.
Danmarks elselskaber og Dansk Energi er blevet kørt fuldstændig over i regeringens nye skatte- og afgiftsudspil.
I månedsvis har energiselskaberne med Dansk Energi i front kæmpet for et farvel til elafgiften. Alligevel tyder intet på, at elafgiften er på vej til at blive lagt i graven, skriver Finans.dk.
I regeringens nye skatte- og afgiftsudspil lægges der nemlig hverken op til en lempelse eller fjernelse af elafgiften, og det får Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi, til at skose regeringen.
»Milliardvækst, mærkbare skattelettelser for danskerne og grøn omstilling. Det er hele tre ting på én gang og tilmed 6 mia. kr. billigere end regeringens forslag. Samtidig vil en fjernet elafgift vende rigtigt socialt,« udtaler Lars Aagaard i en kommentar til skatte- og afgiftsudspillet.
I hvert fald var klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) ualmindelig klar i mælet, da han i begyndelsen af juni i Børsen angreb elafgiften.
»Jeg så meget gerne elafgiften fjernet,« lød den kontante melding dengang fra ministeren, inden han tilføjede, at problemet er at finde pengene til at fjerne elafgiften.
Statskassen henter årligt 11-12 mia. kr. hjem på elafgiften, og regeringen lægger i sit skatte- og afgiftsudspil op til lempelser for i alt 23 mia. kr.
Vores opfordring til Christiansborg går på at flytte elafgiften helt ind i centrum af forhandlingslokalet.
Til gengæld er det sikkert som amen i kirken, at for elselskaber, der lever af at producere og sælge strøm, er den manglende afgiftslettelse uundgåeligt dårligt nyt. Derfor kæmper Dansk Energi også ufortrødent videre.
»Vores opfordring til Christiansborg går på at flytte elafgiften helt ind i centrum af forhandlingslokalet, fordi en afskaffelse af elafgiften rummer så mange positive elementer, der kommer hele samfundet til gode, og som et bredt politiske flertal kan blive enige om,« siger Lars Aagaard.
Elafgiften ventes i indeværende år at koste forbrugere og virksomheder 12,3 mia. kr.