Danske styrker presses af faldende forskningsbudget
Salgsdirektørens stilling er afhængig af udviklingsdirektøren, når danske virksomheder sælger ny teknologi og produkter af høj kvalitet. Derfor må vi føre en langsigtet og ambitiøs forskningspolitik, lyder opråbet fra tre centrale danske erhvervsorganisationer onsdag i Politiken.
Når danske virksomheder opfinder nye smarte energiteknologier, udvikler ny medicin eller finder på nye intelligente landbrugsmetoder, bidrager det med eksport, jobs og vækst i Danmark. Men Danmarks velstand er på lang sigt udfordret, hvis ikke der sættes midler af til forskning og innovation. Det er budskabet fra Landbrug & Fødevarer, Medicinalindustrien og Dansk Energi i Politiken onsdag.
– Vi har brug for et løft i den strategiske forskning, der støtter op om de danske styrkepositioner, siger Karen Hækkerup, direktør for Landbrug & Fødevarer til Politiken onsdag. Hun peger på, at vi er nødt til at investere i opkvalificering og forskning, hvis vi fremover skal bevare Danmarks stærke konkurrenceposition på fødevareområdet.
I energibranchen deler man den opfattelse. I perioden 2010-2014 var der årligt afsat cirka en milliard til energiforskning på finansloven. I 2015 faldt tallet til 800 mio. kroner, og i 2016 og 2017 knap 450 mio. kroner om året.
Vi har brug for at investere i fremtidens eksportsuccesser inden for eksempelvis vind, energieffektivitet eller intelligent energistyring – eller måske noget helt nyt, vi endnu ikke kender til, forklarer Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Energi, til Politiken:
– Vi kan ikke leve ret længe af de kendte løsninger. Vi har brug for en stadig strøm af nye ideer, der kan prøves af og udvikles. Lige nu bremser vi det første led i den fødekæde, der er kilden til de nye produkter, vi skal ud og sælge.
Anders Stouge fortsætter:
– I Finansministeriets modeller fremstår nedskæringerne i forskningen som et ansvarligt mådehold, der bidrager til at fremtidssikre det danske velfærdssamfund. Men ude i virkeligheden kan enhver se, at besparelserne netop hæmmer fremtidssikringen og koster velfærdssamfundet indtægter på længere sigt.
Han roser, at regeringen i dag fremlægger en ny eksportstrategi, der har til mål at fordoble Danmarks eksport af energiteknologi til 140 mia. kroner om året i 2030, men pointerer, at eksport og innovation hænger sammen.
– Det er rigtigt set, at salgsindsatsen på eksportmarkedet skal forbedres, men der skal også fremover være noget på hylderne, vi kan sælge, siger Anders Stouge til Politiken.