Nyhetsartikkel

27 oktober 2016

Mænd dømt for millionsvindel med solceller

Tre mænd får samlet syv års fængsel og skal betale i alt 47 mio. kr. i bøder.

En gruppe mænds handel med fiktive solceller og momssvindel endte onsdag i Østre Landsret med fængselsstraffe og svimlende millionbeløb i bøder. Landsretten idømte tre mænd henholdsvis to, to og tre års fængsel.

De dømte har spekuleret i at få moms tilbage fra Skat ved handel med fiktive solceller mellem forskellige firmaer i Hundested og Frederiksværk.

44-årige Kim Frank Jørgensen fik to års fængsel og en tillægsbøde på 9,5 millioner kroner. Også 51-årige Carl Erik Pedersen skal to år i fængsel og betale tillægsbøde på 9,5 millioner. Hertil kommer endnu en bøde på 28 millioner. 49-årige Klaus Linnemann Trendholm skal tre år i fængsel og betale en tillægsbøde på 15,7 millioner kroner.

Kommentarer

kommentarer