Nyhetsartikkel

02 desember 2016

Elnet udsat for tekniske test og terror

Energinet.dk og de jysk-fynske elnetselskaber har afprøvet teknologi og procedurer i en fælles beredskabsøvelse.

En ulykke kommer sjældent alene. I går, tirsdag, blev de jyske-fynske elnetselskaber påvirket af strømsvigt i Tyskland og en mulig terrorhændelse. Cirka 30 procent af alle kunder vest for Storebælt blev ramt af blackout.

Ramt og ramt… heldigvis var der tale om en varslet øvelse arrangeret af Energinet.dk og Jysk Netforum, der tæller alle jysk-fynske elnetselskaber med 60 kV-anlæg.

Eniig skal, lige som de andre involverede elnetselskaber, reagere i overensstemmelse med to tekniske forskrifter udstedt af Energinet.dk. Den ene handler om udkobling af kunder for at forebygge større blackouts og den anden om Nettelegrafen – altså om kommunikationen mellem Energinet.dk og elnetselskaberne. Sidstnævnte forskrift er trådt i kraft pr. 1. november og hænger tæt samme med førstnævnte.

I løbet af måneden er Eniig’s berørte medarbejdere blevet trænet i at håndtere det samlede sæt retningslinjer. Nu bliver deres viden testet.

.

Læs hvordan beredskabsøvelsen foregik hos Eniig

Kommentarer

kommentarer