Er tilgangen til data gode nok til engrosmodellen?

Ikke desto mindre er der fortsat brug for forbedringer, fremgik det af flere oplæg og kommentarer i går på årskonferencen ’Det Frie Elmarked’ arrangeret af Energiauktion.dk. To af ønskerne handler om at animere til mere fleksibelt elforbrug og få bedre mulighed for at udnytte de mange data, der genereres.

– Engrosmodellen lægger grunden til fremtidens elmarked og en række nye produkter. Vi timeafregner 50 procent af forbruget, og det er forudsætningen for at få mere fleksibilitet ind i systemet. Det næste halve års tid vil vi fokusere på en timeafregningsmodel for små kunder, siger afdelingsleder Signe Horn Rosted fra Energinet.dk, der også lover løbende at optimere DataHub’en og fortsætte det gode samarbejde med alle de involverede parter.

I de næste år vil mængden af data også vokse kraftigt efterhånden som antallet af kunder med fjernaflæste målere stiger fra ca. 2 mio. nu til 3,3 mio. og fuld dækning i 2020. Udrulning af målere vil få antallet af måleraflæsninger til at stige fra 16 mia./år nu til 42 mia. om blot fire år.

Forbrugere kan hente data på www.eloverblik.dk, og der er lavet en ordning, hvor kunder via NemID kan give energirådgivere og mæglere adgang til data – og dermed få analyseret muligheder eksempelvis for at få nedbragt elregningen.

Ikke alle på årskonferencen var imidlertid lige tilfredse med adgangen til data. Eksempelvis Danfoss og BaneDanmark gav udtryk for forundring over og kritik af, at de skal henvende sig til deres elhandler for at få adgang til egne data – data som de tidligere har fået fra deres elnetselskaber, men som de nu tilsyneladende ikke kan få.

Afdelingschef Filip Marott Sundram fra Dansk Energi mener, at der er god grund til at se nærmere på håndteringen af data i det nye set-up.

– Vi overvejer at gennemføre et projekt med udvidet adgang til data, men spørgsmålet er, om det er i overensstemmelse med Engrosmodellen, siger han.

– I USA har man såkaldt Green Button model, hvor der gennem en åben grænseflade er adgang til hurtigt at hente detaljerede måledata med en højere tidsopløsning. Danske netselskaber indsamler disse data, men de kan ikke sendes ind i DataHub’en, der alene er en afregningsmaskine og derfor kun indeholder timeværdier med en vis forsinkelse. Derfor ser vi lige nu på om netselskaberne i fællesskab kan tilbyde en lignende løsning. I den forbindelse skal vi have afdækket om det juridisk kan lade sig gøre at gennemføre et projektet, siger Filip Marott Sundram.

Han oplyser i øvrigt, at Dansk Energi i den kommende tid bl.a. vil revidere de standardaftaler og servicevilkår, der gælder for samspillet mellem elleverandører og elhandlere. Fokus er også på at få alle netselskaber med på den samme tarifmodel, få harmoniseret fakturaer fra netselskaber og indført ens gebyrer over hele Danmark fra starten af det nye år.