Historisk forlig fylder fem år

– Der er tale om det bredeste, det grønneste og det længstvarende energiforlig nogensinde i Danmark.

Sådan kunne daværende klima-, energi- og bygningsminister, Martin Lidegaard, stolt fortælle 22. marts 2012.

Regeringen, der dengang bestod af Socialdemokratiet, Radikale og SF, havde netop sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og De Konservative indgået forlig om Danmarks energipolitik. Et forlig, der blandt andet betyder 34 procent lavere drivhusgasudledning i 2020, i forhold til 1990, og at halvdelen af Danmarks strømforbrug i 2020 kan dækkes af vindkraft.

– Energiforliget har været en tydelig rettesnor for energisektoren. I en branche, hvor investeringer i ny infrastruktur har tidshorisonter på 25 eller sågar 50 år, er det enormt vigtigt med stabile politiske rammer, fortæller Stine Leth Rasmussen, afdelingschef i Dansk Energi.

Siden er elmåleren drejet mange gange – hvis den da endnu ikke er blevet skiftet til en fjernaflæst – og Danmark er kommet godt på vej: El- og varmeproduktionen er i fuld gang med en grøn omstilling. Der udbygges bl.a. nye havvindmølleparker, hvoriblandt Kriegers Flak trak globale overskrifter for det lave omkostningsniveau, og på land meldte DONG Energy for nylig, at deres resterende store kraftvarmeværker vil udfase kul helt frem mod 2023.

I den næste energiaftale bliver opgaven med at sikre sammenhængende grøn omstilling mere kompleks. Det handler ikke kun om mere vedvarende energi og lavere energiforbrug, men også om at skabe et mere sammenhængende energisystem. Her er der for eksempel behov for fokus på at anvende den grønne strøm til at erstatte olie og gas, mener Stine Leth Rasmussen.

Hun påpeger, at mange analyser – herunder fra Klimakommissionen, Klimarådet og Energistyrelsen – peger på elektrificering af transport, industri og varme som centrale elementer i en omkostningseffektiv grøn omstilling. Her har energiforliget desværre ikke leveret. Udrulning af store og små varmepumper og udbredelse af elbiler går ekstremt langsomt.

– Heldigvis kan vi se, at der i Folketinget er bred enighed om, at den næste store udfordring er at få mere el ind i forbrugssiden – og dermed fortrænge olie og gas, siger Stine Leth Rasmussen.

Og det er afgørende, at elektrificering bliver et af fokuspunkterne, når Folketingets partier snart skal til forhandlingsbordet om det næste energiforlig, der rækker frem mod 2030:

– På Christiansborg er man begyndt på de indledende knæbøjninger, inden startskuddet går for forhandlingerne om det næste forlig. Vi mener, det skal pege en retning ud for, hvordan vi får anvendelsessiden mere i spil og også får taget hånd om afgiftsbarrieren, siger Stine Leth Rasmussen.

VLAK-regeringen vil i efteråret 2017 komme med oplæg til en ny bred energiaftale efter 2020, blandt andet på baggrund af arbejdet fra Energikommissionen.