Grøn el dækker 308 procent af Samsøs forbrug

Nu dækker vindmøller og lidt solceller, hvad der svarer til 308 procent af Samsøs elforbrug. Sammen med CO2-fri fjernvarme, hvor de lokale fjernvarmeværker benytter halm fra Samsø, er det vigtigt i bestræbelserne på at blive en af verdens grønneste øer. Samtidig er elektricitet blevet en salgsvare, så den grønne ø har reduceret sine omkostninger til fossile brændsler ganske markant.

– Jeg skønner, at det drejer sig om 10-15 millioner kroner om året, siger direktør Søren Hermansen fra Samsø Energiakademi.

For en kommune med cirka 3.700 indbyggere er det ganske mange penge, men de økonomiske gevinster ved at slå sig op som VE-ø stopper ikke med det.

Flere tusinde energiturister
Fortællingen om en ø med 100 procent vedvarende energi og ambitioner om at blive fossilfri i 2030 er så kraftfuld, at Samsø hvert år modtager flere tusinde energiturister, der i sig selv giver beskæftigelse på energiakademiet og på hoteller/restauranter. Alt i alt vurderer Søren Hermansen, at det drejer sig om 30 nye årsværk.

Derudover formår de aktive folk på øen løbende at hente støttekroner til diverse projekter. Senest har Samsø Energiakademi med ’Global Expansion of Sustainable Community Projects’ fået støtte fra KR Foundation, der er oprettet af Villum Fonden og har Connie Hedegaard som bestyrelsesformand, til at oprette energiakademier to steder i USA – på Hawaii og i Maine – samt i Australien, Japan og EU.

– Jeg ved godt, at i en verden, hvor de fossile brændsler dækker 80 procent af energiforbruget, så batter det måske ikke så meget, men det giver tro og håb om en mere bæredygtig fremtid, siger Søren Hermansen.

NRGi: Ingen problemer
Samsøs CO2-gevinster er vitterligt uhyre beskedne i det store billede, men øen inspirerer blandt andet via Søren Hermansens globale roadshow andre øer og lokalsamfund. Når det kan lykkes at blive verdensberømt inden for vedvarende energi, bunder det blandt andet i stærkt lokalt engagement, hvor mange beboere tænker i, ’hvad der godt for vores fællesskab’.

Andre dele af forklaringen ligger i, at Samsø tilbage i 1990’erne blev udnævnt til officiel VE-ø af den daværende energi- og klimaminister Svend Auken, hvilket førte diverse støttekroner med sig.

En pointe er også, at Samsø har gode netforbindelser til et langt større elsystem. Netchef Michael Grønhøj fra NRGi Net i Aarhus oplyser da også, at den markante andel grøn el på Samsø ikke giver anledning til tekniske problemer.

– Vi har et stærkt bagvedliggende net, og produktionen på Samsø er relativ lille, siger Michael Grønhøj.

Samsø har to søkabler til Jylland. Det kraftigste (2 x 60 kV) er fra 1965 og går i land på Kysing Næs cirka 20 kilometer syd for Aarhus, og det andet og nyere rammer Helgenæs nordøst for den jyske hovedstad. Samsø har altså en slags ringforbindelse og er ikke som Bornholm sårbar overfor, at et anker eksempelvis fra en coaster river søkablet over.

Jævnstrøm blev til vekselstrøm
Kablerne mellem Samsø og Jylland blev etableret i 1960’erne i forbindelse med et skifte fra syv jævnstrømsværker til landsdækkende vekselstrøm. Samsingerne fik dengang lov til at blive andelsejere i det daværende elselskab ARKE, der nu er en del af NRGi.

– Samsø kom med i ARKE mod, at samsingerne betalte en overpris for el, indtil kablet var betalt, fortæller Søren Hermansen efter at have bladret i gamle papirer.

Også museumsinspektør Flemming Petersen fra Energimuseet har været i arkiverne, og han kan tilføje, at samsingerne betalte dobbelt elpris indtil 1972, hvor anlægsgælden var afviklet.

For at blive ved med at skabe værdi for øen – og holde sig i det internationale rampelys – bliver Samsø ved med at udvikle sig. Vindmøller på land og ude på havet bliver suppleret med solceller, energirenoveringer, varmepumper, elbiler og andre grønne tiltag. Færgen til Jylland sejler nu på flydende naturgas (LNG) i stedet for diesel, men planen er, at den skal over på lokalt produceret biogas og elektricitet.

Fortsat udvikling
Samsø har efterhånden været i gang i så mange år, at noget af det ældre isenkram skal renoveres eller udskiftes. Det gælder blandt andet havmølleparken, hvor den ene af møllerne fra Siemens Wind Power har tabt ’hatten’ ned i vandet med betydelige økonomiske tab for ejerne til følge.

– Noget af det næste bliver også, at vi skal analysere mulighederne inden for bioøkonomi og cirkeløkonomi, siger Søren Hermansen og nævner, at det måske giver god mening at spare på halmen på fjernvarmeværkerne ved at installere varmepumper og bruge stråene til produktion af biogas i stedet for.

Som andre områder uden for de store metropoler slås Samsø mod onde spiraler i form af fraflytning og færre stabile skatteydere. Om det skyldes aktiviteter om VE-øen, er svært at sige, men flere flytter til end fra Samsø. Udfordringen er, at der fødes for få børn i forhold til den naturlige afgang.