Dansk Energi: Ikke alle fjernvarmeværker skal tvinges til at producere el

Der skal være incitament til at producere el, ellers forringes forsyningssikkerheden, når vindmøllerne ikke snurrer rundt, skriver Thomas Capral Henriksen fra DE.

I et nyt udspil anbefaler Dansk Energi og Dansk Fjernvarme at lempe på kraftvarmekravet.

El- og varmeproduktionen bliver grønnere. Det betyder, at vi i dag står med et markant anderledes energisystem end for få år siden. Derfor står det ikke skrevet i sten, at alle de eksisterende kraftvarmeværker i fremtiden skal kunne producere el. Det tvinges de til i dag, men det bør der gøres gradvist op med. Dog er det vigtigt, at incitamentet til at producere el fastholdes på de store centrale kraftvarmeværker, ellers forringes forsyningssikkerheden, når vindmøllerne ikke snurrer.

I et nyt udspil anbefaler Dansk Energi sammen med Dansk Fjernvarme at lempe det såkaldte kraftvarmekrav gradvist. Startende med de mindste værker i takt med at mere effektive energikilder, som varmepumper, vinder indpas i fjernvarmen. Men samtidigt anbefaler de to organisationer, at kravet bevares på de centrale kraftvarmeværker, som stadig er rygraden i det danske elsystem. Ellers forringes forsyningssikkerheden.

Kraftvarmekravet blev indført i en tid, hvor store mængder varme fra elproduktion gik til spilde. På de centrale elværker foregik 83 procent af elproduktionen uden samproduktion af varme i 1980. I dag er det under halvdelen af elproduktionen på de centrale værker, der foregår uden samproduktion af varme. Det skyldes, at man har udbygget fjernvarmenettene betydeligt, og at en større del af elproduktionen på kraftværkerne, som følge af flere vindmøller, alene foregår, når der også er behov for fjernvarme.

Lavere afgiftstryk skal på plads
En ting skal dog være på plads, inden man lemper kraftvarmekravet for de mindste værker: Forretningsvilkårene for varmepumper i fjernvarmen skal være forbedret markant, eksempelvis ved at PSO’en fjernes fra kraftvarmeværkernes elregning, samt at der gives et investeringstilskud på op til 30 procent indtil elafgiften sættes ned.

I dag betyder tårnhøje elafgifter og PSO, at varmepumper ikke er rentable for det enkelte værk – også selv om samfundsøkonomien er god. Hvis de decentrale kraftvarmeværker, der i dag fyrer med naturgas, omstillede til eldrevne varmepumper i stedet for biomassekedler, viser Dansk Energis beregninger, at den samfundsøkonomiske gevinst er ca. 0,5 mia. kr. – om året. Og vel at mærke en gevinst vi kan nyde godt af i de næste 15-20 år.

Fjerner man omvendt kravet – før de selskabsøkonomiske rammer for varmepumper er gjort konkurrencedygtige med fliskedler – vil vi se en særdeles voldsom udrulning af træfliskedler. Det vil forringe fleksibiliteten i elsystemet, være en samfundsøkonomisk dårlig forretning og udsætte varmeforbrugerne for en større risiko for prisstigninger end en højeffektiv varmepumpe.

Moderne kraftvarmekrav, som sikrer forsyningssikkerheden
Men når eldrevne varmepumper er blevet konkurrencemæssigt ligestillet med fliskedler, bør politikerne lempe kraftvarmekravet gradvist.

Først for de mindste kraftvarmeværker, som elsystemet ikke er afhængige af. Derefter for de mange mellemstore decentrale værker på 2-25 MW el.

I centrale fjernvarmeområder, og decentrale områder med værker over 25 MW el-kapacitet, skal kraftvarmekravet fastholdes som i dag. Her er der nemlig mange steder foretaget investeringer i at sikre kraftvarmekapacitet til gavn for både el- og fjernvarmesystemet i mange år fremad.

Det er vigtigt for at sikre strøm i kontakten – også når vinden ikke blæser. For selv i et energisystem domineret af sol og vind vil vi ikke kunne klare os uden kraftværkskapacitet, der leverer stabilitet og back-up til energisystemet.

Figur 1: Forventet udvikling i elproduktionskapacitet på fluktuerende og regulerbar kapacitet samt maks. el-effektbehov.
Note: Højt og lavt elforbrug er hhv. med og uden Femernforbindelsen, elektrificering af jernbanen, varmepumper og elbiler. Kilde: Energinet.dk. Slutrapport for markedsmodel 2.0, september 2015 og Analyseforudsætninger, oktober 2015.

Thomas Capral Henriksen
Chefkonsulent, Dansk Energi

Kommentarer

kommentarer