Nyhetsartikkel

27 august 2018

Nyt Fællesregulativ og skjerpede krav til nettilslutning

 

Der bliver snart indført nye tekniske regler for nettilslutning af produktions- og forbrugsanlæg fra små anlæg ved lavspænding (0,4 kV) og op til store anlæg på højspænding (60 kV).

De nye og ændrede krav er nødvendige at kende for installatører, rådgivere og netselskaber. Som deltager på et af to temamøder á blot 2½ time vil du blive klædt på til fremtiden, så mød frisk op enten i Kolding eller Virum.

Produktion: Nettilslutning af elproduktion fra vindmøller, solceller, bølgekraftanlæg og mikrokraftvarmeværker skal overholde de nye tekniske betingelser, som vil blive gennemgået på to temamøder. Ændrede anlægskategorier samt nye og ændrede krav til funktionalitet, realtidskommunikation og dokumentation er nogle af nyhederne.

Forbrug: De nye betingelser for forbrugsanlæg omfatter bl.a. ladeudstyr til elektriske transportmidler og industrianlæg. Alle, der tilslutter forbrug, skal være særligt opmærksomme på de regler, der skal sikre elkvalitet og fleksibelt forbrug.

Fællesregulativet: Som en konsekvens af de nye regler er Fællesregulativet, der udgives af elnetselskaberne, ved at blive opdateret. Også nyskabelserne i Fællesregulativet vil blive gennemgået på de to temamøder

De nye tekniske regler bunder i to EU-forordninger, hvis netregler skal efterleves i alle EU’s medlemslande for at sikre en god el-kvalitet.

Kommentarer

kommentarer