Tusindvis af batterier skal tjene elnettet
Dansk Energi udgiver katalog om energilagring for at give elnetselskabernes et overblik over hvilken fremtid, de kigger ind i. Især elbil-batterier og hybridanlæg, dvs. lagringsenheder i kombination med vindmøller og solceller, forventes at ændre hverdagen på elnettet.
Av Informationsafdelingen, Dansk Energi
Nissan, BMW, VW, Tesla, Renault, Hyundai, Kia, Mercedes-Benz, Mitsubishi, Citroën, Ford… bilmærke efter bilmærke lover nye elbil-modeller til familier og virksomheder verden over. Har man sagt elbiler, siger man også batterier og opladning fra elnet.
– Batterierne kommer, og de kommer i et betydeligt antal. Udviklingen vil helt sikkert påvirke vores elnet, så nu drejer det sig om at integrere batterierne bedst mulig, siger afdelingschef Jan Rasmussen fra Dansk Energi, der netop har udgivet et ’Katalog over anvendelsesmuligheder for lagring i elnettet’.
Kataloget giver landets elnetselskaber et hurtigt overblik over hvilken elektrisk fremtid, de kigger ind i, når det handler om forskellige former for lagring. En analyse fra Bloomberg New Energy Finance indikerer, at der på globalt plan kan være 400-500 mio. elbiler svarende til en tredjedel af bilflåden på verdens veje i 2040. Danske Energinet har i en nylig analyse taget udgangspunkt i, at der i 2040 er to millioner elbiler i Danmark.
– Hvis der kommer så mange elbiler, så er det ikke lige meget, hvornår de bliver opladt. Vi bliver nødt til at udvikle nogle værktøjer, så vi kan forudsige og kontrollere, hvornår elbiler lader op. Vi skal betragte batterier som aktiver for elnettet, siger Jan Rasmussen.
Han påpeger, at batterier kan være med til at udjævne forbrug og levere andre ydelser til elnettet. Ikke mindst Nissan, Nuvve, ENEL og Neas Energy er med test hos Frederiksberg Forsyning og andre steder i Danmark dybt engageret i Vehicle to Grid (V2G), hvor energi fra elbilbatterier både kan løbe til/fra bil og til/fra elnet.
– Indtil videre er det meste ladeudstyr udelukkende opstillet for at lade elbiler. For at elnettet kan bruge elbil-batteriernes fulde potentiale, er det nødvendigt med bi-direktionalt udstyr, siger Jan Rasmussen.
Produktionsanlæg kan lagre energi
Udover lagring i form af elbiler, elbuser, elfærger og andre elektriske transportmidler kan elnetselskaberne også se frem til at forholde sig til tusindvis af hybridanlæg, der kombinerer produktion og lagring.
Hybridanlæg kan drives af solcelleejere, der investerer i nye batterier eller brugte (men stadig anvendelige) batterier fra elbiler, ligesom det – som Vestas Wind Systems og andre eksperimenterer med – kan dreje sig om vindmølleparker kombineret med forskellige former for lagring.
– Det er vigtigt, at elnetselskaberne kan udnytte egenskaberne i disse lagringsenheder, så de spiller sammen med det lokale elnet, siger Jan Rasmussen.
Lagring kræver nye rammer for drift af elnet
Opladning af elbiler og brug af solcelle/batterianlæg kan påvirke el-kvaliteten på nettet, så anlægsejere skal drage omsorg for, at reglerne i Energinets tekniske forskrifter for nettilslutning bliver overholdt. Anlæg skal også tilmeldes Installationsblanketten, så elnetselskaberne ved, hvor anlæggene står.
Udsigten til, at elsystemet kan få berøring med kolossalt mange batterier i de kommende år, har fået Energinet til at varsle en opdatering af tekniske regler for lagringsenheder; en arbejdsgruppe nedsættes formentlig til efteråret.
– Der er ganske godt styr på de tekniske krav, men der er stort behov for at få lagringsenhederne til at spille sammen med elnettet, vurderer Jan Rasmussen.
I lagringskataloget er der identificeret en række barrierer, som står i vejen for en optimal anvendelse af lagringsenheder. Konklusionen er klar: Der er behov for nye regulatoriske rammer og en ny markedsmodel, der gør det muligt for aggregatorer at håndtere et stort antal af mindre enheder.
– Vi har demonstreret, at aggregatorer kan styre mange små enheder i EcoGrid 2.0-projektet på Bornholm. Nu skal vi have det ført ud i livet i stor skala, siger Jan Rasmussen.
Dedikereret lagring
Lagringskataloget kigger også nærmere på dedikerede lagringsenheder sat op af elnetselskaber. Radius Elnet gør sig i øjeblikket erfaringer med et større batteri i Nordhavn i København, og også i udlandet er der eksempler.
– Vi forventer ikke et boom for dedikerede lagringsanlæg til optimering af netdrift, bl.a. fordi lovgivningen slet ikke er på plads, men lagring kan være med til at forebygge overbelastning i elnettet og dermed udskyde dyrere investeringer i kabler og transformerstationer, siger Jan Rasmussen.
I Danmark dækker vind, sol, biomasse og andre typer vedvarende energi en stadig større del af el- og varmeforbruget. CO2-udledningen fra den danske elproduktion er faldet fra 510 gram/kWh i 2006 til 181 gram/kWh i 2017, og den grønne omstilling fortsætter i de kommende år. Med bl.a. havmølleparkerne Horns Rev 3 og Kriegers Flak, der opføres lige nu, kan grøn energi dække, hvad der svarer til over 85 procent af elforbruget i 2021.