02
juli
2018
Hele Folketinget går med i nyt energiforlig
Alle partier på Christiansborg er blevet enige om den danske energipolitik efter 2020. Finansminister Kristian Jensen siger, at aftalen lever op til regeringens ambitionsniveau.
Efter to måneders politiske forhandlinger om fremtidens danske energipolitik kan samtlige af Folketingets partier præsentere et forlig. Kort efter middag fredag kan parterne altså træde ud af forhandlingslokalet, og det er også en glad finansminister, der kan præsentere aftalen:
«Jeg er rigtig glad for, at det er lykkes at samle hele Folketinget bag aftalen. Det giver en sikkerhed for dem, der investerer i grøn omstilling. Det er en aftale, som lever op til regeringens ambitionsniveau,» siger Kristian Jensen.
Som regeringen lagde op til i sit udspil lemper aftalen en række energiafgifter med cirka to mia. kr. i 2025. Videre er regeringens udspil om at bygge en enkelt havvindmøllepark i perioden 2024-2027, men det er blevet til tre inden 2030 i stedet. Mens det altså vil betyde flere vindmøller i danske forvande, så kommer det til at gå den anden vej til lands. Aftaleparterne er blevet enige om, at der skal indføres et loft på 1.850 landvindmøller, sådan at der aldig kan opstilles flere. I dag er der cirka 4.000 landvindmøller herhjemme, og dermed skal antallet af møller altså falde markant.
Energiaftale lemper afgifter ─ og indfører ny Samtidig har regeringen måttet bøje sig for oppositionen i relation til forskningsmidler. Her var der lagt op til en pulje 580 mia. kr. til energiforskning, men dette er blevet til et «sigtemål» på en mia. kr., som skal indfases i 2024.
Energiaftalen indeholder blandt andet følgende initiativer: Der etableres tre havvindmølleparker på samlet set mindst 2400 MW frem mod 2030. Det er forventningen, at parkerne vil være markant billigere end tidligere parker. Parterne afsætter 4,2 mia. kr. til udbud, hvor forskellige teknologier som landvindmøller og solceller kan konkurrere om at levere grøn strøm til den laveste pris. Der afsættes en pulje på over 4 mia. kr. til at udbygge vores produktion af grøn biogas. Der reserveres en andel til økologisk biogas. Der afsættes i alt 500 mio. kr. årligt i perioden 2021-2024 til en markedsbaseret tilskudspulje til en målrettet energispareindsats, primært i erhvervet, heraf 300 mio. kr. til erhverv og 200 mio. kr. til energibesparelser i bygninger.
Parterne er enige om at afsætte en reserve på 400 mio. kr. i 2025 og 500 mio.kr. årligt til yderligere indsatser fra 2026 til fremme af vedvarende energi. Umiddelbare lempelser af afgifter på el og elvarme på godt 2 mia. kr. i 2025 (ekskl. moms). Parterne er enige om at arbejde for en moderniseret varmesektor, hvor både fjernvarmeværker og forbrugere får frit valg til at træffe deres egne beslutninger om fremtidige investeringer, så virksomheder og forbrugere kan få grøn og billig varme. Derudover afsættes der blandt andet penge til at håndtere bortfald af grundbeløbsstøtten og til at fremme overskudsvarme og eksporten af vores energiteknologier. Der afsættes en pulje til grøn transport på i alt 500 mio. kr. i 2020-2024, der skal fremme grøn mobilitet og transport. Parterne er enige om at udfase kul i den danske elproduktion inden 2030 og tilslutter sig dermed det internationale initiativ med samme formål. Energi- og klimaforskningen får en saltvandsindsprøjtning med et mål på 1 mia. kr. i 2024.
Kilde: Energi- Forsynings- og Klimaministeriet