Tolv lande lærer af Danmarks energi-erfaringer

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) ser kæmpe potentiale for havvind også i lande med jomfruelige markeder.

De danske styrkepositioner, der også omfatter langsigtet modellering og energiplanlægning, energieffektivisering og fleksibel kraftvarme, skal omsættes til eksport ved hjælp af samarbejde med andre myndigheder, skriver Dansk Energi på sine nettsider.

– Folk står i kø for at høre om vores erfaringer. Der er stor efterspørgsel efter danske kompetencer.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) lufter gerne sin begejstring over, hvad der er en næsten hemmelig dansk succes. Gennem flere år har Energistyrelsens Center for Global Rådgivning i samarbejde med Udenrigsministeriet og andre gode kræfter opbygget landesamarbejder inden for energi og klima med 12 nationer med i alt fire milliarder mennesker. De 12 lande står for 60 procent af verdens CO2-udledninger.

Kina, Vietnam, Mexico, Sydafrika, Indien, Indonesien, Tyrkiet, Ukraine, Etiopien samt USA, Tyskland, Storbritannien: Ni udviklingslande og tre industrilande arbejder sammen med Danmark om at leve op til FN’s klimaaftale fra Paris, ifølge Dansk Energi

Kronjuvelen: Kina
Kina er kronjuvelen i det bilaterale samarbejde om grøn omstilling. Et langt sejt træk begyndte med et fælles vindmølle-program i 2006, og siden er der tilføjet en del ekstra elementer. Talrige ministerbesøg har beseglet samarbejdet, der i det daglige bl.a. foregår ved, at danske eksperter bidrager med at udvikle modeller og scenarier for det kinesiske energisystem i regi af det dansk-støttede China National Renewable Energy Centre (CNREC).

En af grundtankerne er at få myndigheder og energiselskaber til at planlægge langsigtet og dermed minimere risici for investeringer i grøn energi af høj kvalitet. Med systemtænkning, hvor der opføres vindmøller og solceller samtidig med, at kulkraftværker bliver gjort mere fleksible, undgås spild af grøn strøm og de samlede omkostninger nedbringes. Netop spild af el fra grønne kilder er et kæmpe problem i Kina.

Samarbejdet med Kina er foreløbig kulmineret med, at CNREC bl.a. i samarbejde med Energistyrelsen og Ea Energianalyse har leveret input til en officiel kinesisk VE-rapport, China Renewable Energy Outlook, der viser, hvordan Kina kan indpasse langt mere grøn el i sit system og nedbringe sine CO2-udledninger langt hurtigere end forventet. Konklusionerne fra rapporten kan være godt nyt for det globale klima, borgere i luftforurenede kinesiske byer og for dansk eksport af bl.a. havvind og fjernvarme.

– Jeg har været i Kina tre gange som minister, og jeg er sikker på, at vores ressourcer er givet godt ud. Der er klare danske aftryk i deres planer, siger Lars Chr. Lilleholt.

Smørrebrødsdiplomati
Kina har for nylig sagt pænt tak ved at sende energiminister Nur Bekri på et sjældent besøg, hvor han gæstede Energinet, MHI Vestas, Ørsted (Avedøreværket og Middelgrunden Vindmøllepark) og Lindø Offshore Renewables Center (LORC) i Odense. Der var også tid til at spise æg/rejer og andet smørrebrød hjemme hos Lars Chr. Lilleholt og hans familie.

Den danske minister skal – i selskab med en dansk erhvervsdelegation – på sit fjerde besøg i Kina til juni. Havvind er et af de emner, der vil blive drøftet, og forberedelserne er i fuld gang. Danske eksperter samarbejder med Kina om kvalitets-havmølleparker ved at fokusere på rammevilkår, certificering og et fælles demonstrationsprojekt på 400-500 MW i havet ud for det sydøstlige Kina.

Kina tilføjede i 2017 ekstra 19.000 MW vindenergi og 54.000 MW solceller til sin kapacitet, men en betydelig del af elproduktionen fra de grønne anlæg bliver stoppet og spildt, så kulkraftværkerne fortsat kan producere elektricitet for fuld damp.

Et vigtigt element er derfor også at overføre danske erfaringer med fleksible kraftværker til Kina. Dermed kan kineserne, der er imponeret over kombinationen af knap 45 procent vindenergi og 99,99 procent leveringssikkerhed i det danske elsystem, nedbringe forbruget af kul og gøre plads til mere grøn energi.

Selv Trump er interesseret
Takket være de lave priser på havvind på Kriegers Flak (37,2 øre/kWh) og Ørsteds nylige nul-tilskuds-bud i Tyskland er interessen for havvind eksploderet det seneste halve år. Med projektudviklere som Ørsted og Vattenfall samt producenter som MHI Vestas og Siemens Gamesa er Danmark, der har 1.300 MW havvind og meget mere på vej, helt i front.

Havvind er sågar interessant i forhold til USA, hvor en stribe delstater på østkysten har fremskredne planer. Trump-regeringen taler meget om at genoplive kulindustrien, men Lars Chr. Lilleholt har under et besøg i Washington aftalt et samarbejde om havvind med indenrigsminister Ryan Zinke.

– Der er et kæmpe potentiale for havvind i USA. Med mødet med Zinke var der døre, der blev åbnet, vurderer Lars Chr. Lilleholt, der kalder det et scoop, at det er lykkedes at indlede et formelt samarbejde med den amerikanske regering. Ministeren glæder sig også over, at danske fagfolk er i tæt dialog med storbyer som Boston, Washington og Pittsburgh om fjernvarmeløsninger.

Elnettet på den amerikanske østkyst er nedslidt, så offshore-vind inklusive nye højspændingsledninger tiltrækker offentlig interesse og investorer. Senest har guvernør Phil Murphy fra delstaten New Jersey udstedt en ‘Executive Order’, der betyder, at der i første omgang skal etableres 1.100 MW offshore-vind. Målet frem til 2030 er på 3.500 MW i New Jersey.

New York State har bedt om danske input til sine udbudsprocedurer, og også bl.a. Maryland og Massachusetts satser på offshore-vind. Den samlede pipeline af rimelig sikre projekter på Østkysten er nu på 3.800 MW, oplyser amerikanske Business Network for Offshore Wind. Op mod 9.000 MW offshore-vind frem til 2030 er ikke urealistisk.

Indien varmer op til offshore
Energi- og klimapolitik er storpolitik for både Kina og USA, og det gælder også for Indien. Forholdet mellem Danmark og Indien har været køligt i en række år på grund af sagen om Niels Holck, som inderne vil have udleveret til retsforfølgelse på grund af våbensmugling, men noget tyder på, at fælles interesser for havvind er ved at skabe et tøbrud. Lars Chr. Lilleholt mødtes for godt et år siden med den indiske premierminister, Narendra Modi, i forbindelse med et dansk erhvervsfremstød.

Meget tyder nu på, at et parløb med Indien kickstartes i år med gensidige high-level besøg. Samarbejdet skal lette indernes vej mod et mål om 5.000 MW havvind allerede i 2022. En af de ideer, der arbejdes med, er et indisk-dansk center for vindenergi med særligt fokus på offshore.

Lars Chr. Lilleholt påpeger, at Indien, der har 1.3 mia. indbyggere, er en vigtig aktør med stigende energiforbrug og stigende CO2-udledninger.

– Jeg oplever stor efterspørgsel på viden især om havvind, hvor også inderne har et enormt potentiale. De har planer om 15.000 MW havvind i 2027, og min ambition er, at danske virksomheder skal have en fornuftig andel af det marked, siger Lars Chr. Lilleholt.

Eksport for 140 mia. kr.
I 2016 var Danmarks eksport af energiteknologi og -service på 83,8 mia. kr. svarende til 11,8 pct. af den totale danske vareeksport. Med klimaaftalen fra COP21 i Paris og FN’s 17 bæredygtighedsmål som global ramme, forventes markedet for grønne løsninger at stige markant.

Regeringen har derfor et mål om, at eksporten af energiteknologi når op på mindst 140 mia. kr. i 2030. Ifølge Lars Chr. Lilleholt vil det afspejle sig i regeringens snarlige energiudspil:

– Det skal sikre, at Danmark fortsat er et foregangsland. Vi skal ikke hvile på laurbærrene, siger ministeren, der kommer til at møde en række udenlandske kolleger, når København/Malmø den 23.-24. maj er vært for møder i regi af Clean Energy Ministerial og F&U-samarbejdet Mission Innovation Ministerial.

Kilde: Dansk Energi

Kommentarer

kommentarer