Energibranchen kickstarter samarbejde om nye tariffer

Hvad skal vi betale for i fremtiden, kan vi sænke de samlede omkostninger i elnettet, og hvem skal betale mere eller mindre? Dansk Energi og Energinet har taget hul på et følsomt spørgsmål sammen med kunderne.

Hvem skal betale hvor meget? Det er et spørgsmål, der næsten altid vil få sindene i kog uanset, om det handler om togbilletter, broafgifter eller som i dette tilfælde taksterne for transport af el.

Fredag inviterede netdelen af Dansk Energi og medlemsvirksomhedernes netselskaber samt Energinet alle brugere af de danske elnet og øvrige interessenter til workshop, hvor de kunne give deres besyv med omkring, hvordan fremtidens såkaldte net-tariffer skal se ud.

Afsættet er en voksende erkendelse af, at den nuværende model, hvor kunderne overvejende betaler pr. forbrugt kilowatt-time, måske hverken er mest fair eller bedst egnet fremover. Fair i forhold til lovens principper om, at alle kundegrupper skal bære de omkostninger, de giver anledning til, og egnet i forhold til at favne et stigende behov for fleksibelt elforbrug og mere vedvarende energi.

Nulsum eller ej
For elnettet gælder der det særlige i forhold til andre takstsystemer, at både Energinets tariffer for at benytte transmissionssystemet og de regionale elnetselskabers distributionstariffer skal dække omkostningerne til drift samt investeringer og afskrivninger og kun det.

Dermed er selve fordelingen af omkostningerne et nulsumsspil, hvor en lettelse for én gruppe pr. automatik må udløse en regning til en anden gruppe.

Alligevel har den samlede øvelse, som branchen nu tager kunderne med på råd omkring, til formål, at alle skal spare i sidste ende, påpegede en af dagens værter, direktør Jan Østergaard fra netselskabet N1, indledningsvis.

– Elforsyningsloven giver nogle rammer for, hvordan tarifferne skal være, men ellers ligger intet fast endnu. Alle input er velkomne. Det er ”spidserne”, der driver omkostningerne i nettet, og det er det, der i højere grad skal tariferes. Hvis vi kan flytte noget forbrug og udnytte nettet bedre, kan vi nemlig spare investeringer og ændre nulsumsspillet, sagde Jan Østergaard.

Én øre, én million
At der kan være store penge på spil, er Vald. Birn, der er en af Europas største støberivirksomheder, og som bruger el for omkring 50 millioner kroner om året et eksempel på.

– Én øre på tariffen svarer til én million kroner for os, så det er vigtigt, hvordan systemet er skruet sammen. Hvis der for eksempel kommer variable tariffer, vil vi nok flytte mere produktion til om natten. Der er det desværre også dyrere at producere, fortæller indkøbschef Jørgen S. Johansen.

Allerede i dag bruger han prissignaler i elmarkedet til at optimere elforbruget via den såkaldt balanceansvarlige virksomhed Markedskraft.

– Vi skærer en del af næste dags indkøb væk, hvis priserne når et vist niveau, og så forsøger vi at drosle vores produktion ned til den mængde el, vi har. Som regel melder de produktionsansvarlige tilbage, at det godt kan lade sig gøre, men nogle gange kan det ikke, og så må vi ud og supplere i intradag-markedet.

Både forbrug og produktion belaster
Spørgsmålet om hvor hårdt en kommende model bør fokuseres på et nyt princip om effekttariffer stod centralt i debatten, ligesom det blev understreget fra flere sider, at en ny model skal favne, at de regionale elnet for eksempel er voldsomt forskellige med hensyn til mængden af grøn strøm. Samtidig skal man forstå, at nettene kan være ”belastede” af både højt elforbrug som i kogespidsen først på aftenen, men også af en høj elproduktion, når det for eksempel blæser meget.

I den forbindelse siger økonom i Energinet Astrid Buhr Broge:

– Der er forskel på, hvad der er den primære grund til udbygning af nettet. På transmissionsnettet er belastningen i højere grad relateret til behovet for transit ved høj eller lav vindproduktion, hvorimod distributionssiden ser ind i en fremtid, hvor udbygningsbehovet forventes at være drevet af forbruget i kogespidsen. Det ændrer dog ikke ved, at en ny tarifmodel skal samtænkes, så incitamenterne ikke modarbejder hinanden.

Forbrugernes vagthund, Forbrugerrådet Tænk, var på plads og roste branchens initiativ, der nu følges op af individuelle møder med alle interessenter.

– Det er en rigtig god øvelse, og det er usædvanligt i en europæisk sammenhæng at inddrage kunderne på den måde. Jeg håber, at der bliver flere muligheder for at diskutere emnet senere, siger cheføkonom Martin Salamon.

– Det er et sprængfarligt emne, og samtidig flytter diskussionen sig hele tiden, så om få år vil vi tale om disse ting på en anden måde ,end vi gør nu. Hvis forbrugerne skal kunne forstå en tarifmodel, er den nødt til at være meget simpel. Men det kan jo godt være, at der bliver så meget automatik i den måde, vi kommer til at regulere vores forbrug på, at det ikke gør noget, at der ligger en kompliceret tarifmodel bagved, siger han.

Vi kan spare investeringer
Dansk Erhverv, der repræsenterer en lang række virksomheder og brancher inden for bl.a. handel, transport og service, kvitterer også med ros for invitationen til dialog.

– Vi har en store interesse i at vide, hvad der foregår på området og præge de beslutninger, der er. Vi er interesserede i, hvordan omkostningerne bliver fordelt, og om det kan gøres mere effektivt, så vi kan få nogle lavere tariffer ud af det i sidste ende, siger energipolitisk chef Søren Büchmann Petersen.

– Jeg har blandt andet hæftet mig ved pointen om, at hvis vi formår at udjævne forbruget, kan man undgå at foretage nogle investeringer, hvilket kan være med til at holde omkostningerne nede. Det, synes jeg, er en væsentlig pointe. Tariffer er ikke et nulsumsspil. Der er et potentiale for at gøre det mere effektivt og nedbringe omkostningerne, siger han.

Deltagerne på workshoppen fortsatte med at debattere og komme med vigtige input til sent fredag eftermiddag. Dansk Energi og Energinet vil nu samle op og kommer herefter rundt til deltagerne og andre for at gå mere dybden med de enkelte temaer, som blev drøftet på workshoppen. Det kan eksempelvis være spørgsmål om forholdet mellem mængdetariffer på den ene side og abonnementer og kapacitetsbetaling på den anden side; det kan dreje sig om forholdet mellem transmissionens og eldistributionens tariffer, og spørgsmålet om hvem der tariferer hvem, egenproducenters tariffer og forhold, tilbud til afbrydelige kunder og meget, meget mere. Den proces og rejse påbegyndes i løbet af foråret.

Kommentarer

kommentarer