Markant hop i prisen på CO2-udledninger

Prisen på at udlede CO2 er gået fra næsten gratis til billig. For første gang i flere år kan man øjne, at kvotesystemet kan komme til at udfylde sin rolle og skubbe klimabelastende kul ud af kraftværkerne.

Av Informationsavdelingen, Dansk Energi

Den sidste måned har prisen på at udlede CO2 i Europa bevæget sig i et interval mellem 14 og 16 euro eller cirka 105-120 kroner. Det er stadig for lidt til, at den grønne omstilling kan drive sig selv, men alligevel en bemærkelsesværdig stigning i forhold til de foregående måneder og år.

Det er blot tre måneder siden, at prisen på CO2-kvoterne rundede 10 euro/ton, efter at have fristet en kummerlig tilværelse på helt ned til det halve siden 2011.

Behov for yderligere reformer
Årsagen til sammenbruddet i kvoteprisen dengang var den verdensomspændende finanskrise, der skabte et stort overskud af kvoter, som det har vist sig utrolig politisk svært at trække ud af markedet igen. Og på grund af den lave kvotepris har den grønne omstilling været henvist til at skulle drives af nationale støtteordninger til vedvarende energi og energieffektivisering.

– Den seneste reform af kvotemarkedet i EU lader til at have genoprettet tilliden til, at kvotemarkedet potentielt kan levere varen, og det er glædeligt. Prisstigningen kan skyldes en forventning om reel knaphed i markedet og/eller en tro på, at der kommer flere reformer, der kan fremtvinge denne knaphed, siger chefkonsulent i Dansk Energi Karsten Capion.

– Uanset hvad er der dog behov for yderligere reformer for at få prisen højere op end nu. Den nuværende kvotepris på omkring 15 euro/ton lægger cirka 10 øre/kWh til omkostningen ved at producere el på kulkraft. Det, kombineret med en højere kulpris samt prisfald på vind- og solenergi gør, at støttebehovene for at få mere vedvarende energi er blevet meget små, men de er der fortsat, tilføjer han.

Lakmusprøven for kvotesystemet
Ifølge Karsten Capion skal der i øjeblikket en CO2-kvotepris på omkring 200 kroner til for at gøre gas mere konkurrencedygtig end kul. Dette ’kippunkt’ kan populært beskrives som lakmusprøven, hvor EU’s kvotesystem for alvor begynder at spille en rolle i at udfase kul fra Europas kraftværker.

Punktet flytter sig dog hele tiden sammen med forholdet mellem priserne på kul og gas som brændsel.

– Et niveau omkring 200 kroner, som var forestillingen, da man oprettede CO2-kvotesystemet, vil samtidig gøre det sandsynligt, at landvindmøller i Nordeuropa og solceller især i Sydeuropa vil kunne klare sig uden støtte. Derfor er det afgørende for Europas klimaindsats, at CO2-kvoteværktøjet bliver mere effektivt, siger Karsten Capion.

Kilde: Dansk Energi

Kommentarer

kommentarer