Datasentre kan styrke Danmarks grønne omstilling

De store datacentre kommer hver især til at bruge rigtig mange kilowatttimer og lægge beslag på betydelig kapacitet (op til 200 MW/styk). I byggefasen skal de lokale elnetselskaber levere byggestrøm, men størrelsen på centrene gør, at de typisk kobles direkte på Energinets transmissionsnet – altså på elektricitetens motorveje.

– Vi forventer flere hyperscale datacentre i de kommende år, men det samlede antal vil nok holde sig under ti frem mod 2030-2040, vurderer Henrik Hansen og nævner, at hvis det såkaldte Havfrue-projekt bliver gennemført, vil det styrke Danmarks konkurrencesituation yderligere. Havfrue-søkablet skal styrke kommunikationslinjerne mellem New Jersey i USA og Irland/Storbritannien samt Esbjerg.

Antallet af datahoteller stiger
Mens hyperscale datacentre er for branchens giganter, så benytter de mindre aktører datahoteller – også kaldet co-location datacentre – hvor de evt. deler plads med andre virksomheder. Datahoteller kan variere meget i størrelse fra mindre end 1 MW og i fremtiden måske helt op til 30 MW. I Danmark har vi allerede i dag en del mindre datahoteller, men Datacenter Industrien forventer både mange flere og større enheder fremover.

– Datahotellerne er væsentlig mindre end de helt store hyperscale datacentre og kan ligge mange forskellige steder i landet på steder, hvor de er tæt på digitale hubs, teleselskaber og andre kunder med behov for at opbevare mange data – eksempelvis produktionsvirksomheder, der som et led i digitaliseringen og The Internet of Things bygger intelligens ind i deres produkter, fortæller Henrik Hansen.

Nianet, der leverer fibernet til det danske erhvervsliv, er et eksempel på et selskab, der har etableret datahoteller. Indtil videre har Nianet oprettet tre centre i København, et i Skanderborg og et i Aarhus. Senest har amerikanske DigiPlex etableret sig i Telias datacenter på Amager, og også GlobalConnect i Taastrup og Interxion i Ballerup driver danske datahoteller.

Partnerskaber om grøn energi
Både store og mindre datacentre er afhængige af elektricitet 24 timer i døgnet alle årets 365 dage. For nogle af ejerne er det vigtigt, at de får leveret grøn elektricitet, og det kan give nye muligheder både for elhandlere, balanceansvarlige virksomheder og projektudviklere. Facebook har eksempelvis købt strøm på en 15 år lang kontrakt med Norsk Vind Energi, der efter planerne skal idriftsætte 294 MW vind ved Stavanger i 2019.

– Der er gode muligheder for at indgå den slags partnerskaber, vurderer Henrik Hansen, der spændt følger forhandlingerne om en ny dansk energiaftale.

Lavere afgift på overskudsvarme
V-LA-K-regeringen har foreslået at sænke afgiften på overskudsvarme, og det kan være med til at bane vej for flere fjernvarmeprodukter med udgangspunkt i de store datacentre. På Dansk Energis temadag den 27. juni vil bl.a. SE, Energi Viborg og Fjernvarme Fyn fortælle om deres overvejelser om den side af sagen.

– Strømprisen er selvfølgelig også vigtig for datacentrene, påpeger Henrik Hansen, der har kan konstatere, at regeringen lægger op til en sænkelse af elafgiften.

– Regeringens udspil rummer vigtige principper, som vi gerne ser udmøntet med bred, politisk opbakning og konkret handling. Forslagene om mere grøn strøm, lavere afgifter på el og elvarme samt bedre udnyttelse af overskudsvarme vil styrke datacentres nøglerolle som en vigtig drivkraft for den grønne omstilling, siger Henrik Hansen, der vurderer, at datacentrene kan lægge en solid bund under de store investeringer i grøn strøm, der vil være nødvendig for at gøre Danmark til et fossilfrit samfund.