Slutspil om nye direktiver for VE og energieffektivitet

Efter flere års forberedelse i EU-Kommissionen, et års interne forhandlinger i EU’s ministerråd og Europa-Parlamentet – samt knap et halvt års forhandlinger på tværs, er vi på nippet til at kunne byde to nye energidirektiver velkommen.

Onsdag forsøger medlemslandene og Europa-Parlamentet at lande en endelig aftale om et nyt energieffektivitetsdirektiv. Og torsdag gælder det direktivet for vedvarende energi (VE).

Men hvad indeholder de to direktiver, og hvad er stridspunkterne? Dansk Energi guider dig her:

VE-direktivet
EU’s VE-mål
Først og fremmest er spørgsmålet, hvor stort EU’s VE-mål for 2030 skal være.

Det eksisterende VE-direktiv stammer fra 2009 og sigter på at øge andelen af vedvarende energi til 20 procent af EU’s endelige energiforbrug i 2020. I oktober 2014 besluttede EU’s stats-og regeringsledere, at VE-andelen skulle øges yderligere frem mod 2030. Forventningen er, at man vil blive enige om mål frem mod 2030 på mellem 30 og 33 procent.

Støttesystemer
Dernæst forhandles der intenst om, hvad rammerne for nationale støttesystemer bør være.

Der er en klar forventning om, at medlemslandene også efter 2020 kan vælge om man vil lade teknologier kæmpe mod hinanden i udbud (teknologineutralitet), eller om man vil begrænse konkurrencen mellem teknologier (teknologispecifikke udbud). Sidstnævnte kan fx vælges, hvis man ønsker at sikre produktion fra flere forskellige teknologier (og ikke kun det der er billigst i et rent neutralt udbud).

Der åbnes desuden op for, at medlemslandene kan åbne deres støttesystemer, så fx projekter i Sverige og Tyskland kan byde ind på at modtage danske støttekroner. Argumentet bag en sådan ordning er, at det vil føre til, at den vedvarende energi etableres der, hvor man får mest VE for pengene, snarere end der, hvor støttesystemerne er mest generøse.

I praksis er det dog mere kompliceret end som så. Sverige og Norge har i flere år haft et lignende samarbejde, og her viste det sig, at forskelle i afskrivningsregler mellem de to lande var mere afgørende for, hvor vindmøller blev etableret, end hvor vindforholdene var bedst.

I sidste ende vil det dog formodentligt være op til den danske regering. Åbning af støttesystemer forventes nemlig at være frivillig, så hvis en givet dansk regering vil udbyde en pulje til fri konkurrence mellem projekter i fx Danmark, Tyskland og Sverige, kan den gøre det (det kan den i øvrigt også i dag). Men bliver næppe tvunget til at gøre det.

Det bør nævnes, at opfattelsen i dele af EU-Kommissionens konkurrencedirektorat er, at støtteordninger, der er forbeholdt nationale projekter, er i strid med EU-traktaten. Så det kan ikke udelukkes, at denne sag bliver taget op igen, når EU’s statsstøtteretningslinjer skal revideres i 2020.

Varmesektoren
Der etableres ligeledes et specifikt mål, der pålægger medlemslandene at ”sigte mod” en forøgelse af VE i varmesektoren på ét procentpoint om året frem mod 2030. Der etableres et tilsvarende mål specifikt for fjernvarme.

Selvom der er tale om et VE-direktiv, vil også overskudsvarme formodentligt kunne tælle i opfyldelsen af disse mål. Der er ikke angivet noget krav om, at overskudsvarmen skal ”stamme fra” vedvarende energi.

Det er dog vigtigt at notere, at dette ikke gør sig gældende for det overordnede mål for vedvarende energi i det endelige energiforbrug i EU. Her tæller kun reel vedvarende energi.

Transportsektoren
I forhold til transportsektoren, forventes det, at brændstofleverandører pålægges et krav om, at mindst 14 procent af det endelige energiforbrug fra transportsektoren skal være dækket af vedvarende energi i 2030.

Der etableres formodentligt krav om, at en minimumsandel heraf skal komme fra avancerede biobrændsler og et loft for, hvor meget der må komme fra fødevarebaserede biobrændsler.

Hvad angår VE-baseret elektricitet, vil denne formodentligt kunne ganges med 5, når den anvendes i vejtransportsektoren og en faktor 2, når den anvendes i jernbanesektoren.

Fælles europæiske bæredygtighedskriterier for fast biomasse
Endelig introducerer det nye VE-direktiv for første gang fælles europæiske bæredygtighedskriterier for fast biomasse. Hidtil har biomasse i energisektoren været reguleret nationalt på vidt forskellige måder.

I Danmark har vi siden 2014 haft en frivillig brancheaftale, der fastlægger, hvornår biomassen kan betragtes som bæredygtig. I Holland har man et lignende system, mens man i fx Finland og Sverige arbejder med andre modeller.

Nu etableres fælles europæiske standarder, som sikrer, at biomasse lettere kan handles på tværs af landegrænser og dermed forhåbentligt bliver et mere konkurrencedygtigt alternativ til især kul. Kriterierne baseres i vid udstrækning på den model, vi kender fra Danmark.

Energieffektivitetsdirektivet
Målet for energieffektivitet i 2030 forventes at blive omkring 33 procent. Rådet og Kommissionen har arbejdet for omkring 30 procent, mens Europa-Parlamentet oprindeligt ønskede 40 procent, men endte med at gå til forhandlingerne med et krav om 35 procent.

En reel vurdering af direktivets betydning i Danmark vil kræve et fuldt overblik af den endelige aftale. Regeringen har i sit udkast til energiaftale foreslået at opnå årlige energieffektiviseringer på 1,5 procent i det nationale slutforbrug. Det er identisk med kravet i energieffektivitetsdirektivets artikel 7, og det er forventningen, at ambitionsniveauet vil fortsætte i denne størrelsesorden.

Der er dog allerede i dag ganske meget fleksibilitet i energieffektivitetsdirektivets artikel 7. Faktisk kan man reducere sin energispareforpligtelse med op til en fjerdedel (altså reelt et årligt energisparekrav på 1,13 procent i stedet for 1,5 procent. Det kan blandt andet ske ved at installere solceller eller varmepumper i bygninger, eller ved at man tæller effekter fra tidligere initiativer med i den nye periode.

Den fremtidige fleksibilitet er ligeledes noget af det der forhandles om til det sidste. Parlamentet har krævet, at energiforbruget fra transportsektoren skal tages med i udregningerne, hvilket vil hæve sparekravet ganske betydeligt. Til gengæld har Rådet krævet øget fleksibilitet

Endelig skal det nævnes, at den måde hvorpå man udregner besparelser på elektricitet bliver ændret.

Hidtil har man ganget besparelser på el med en faktor 2,5 for at tage højde for de varme- og konverteringstab, der sker fra fx et læs kul afbrændes, til det genererer strøm i en lampe eller et fjernsyn.

Men i takt med, at en stigende del af EU’s elforsyning bliver grøn (omkring 50 procent i 2030), falder det primære energiforbrug ved at producere el. Derfor reducerer direktivet ovennævnte faktor (kaldet den ”primære energifaktor) fra 2,5 til 2,0.

Med andre ord tæller besparelser på el 20 procent mindre end hidtil i forhold til at nå EE-målet. Det øger alt andet lige incitamentet til at spare på fossile brændsler og også til at omstille energiproduktionen fra fossile brændsler til vedvarende energi.

Kilde: Dansk Energi