Cannabis gør Odense mere elektrisk

Flere gartnerier ved Odense planlægger at fremstille medicinsk cannabis i betydelige mængder. For at dyrke de mange hamp-planter og udvinde medicinske stoffer skal gartnerierne bruge rigtig meget elektricitet til lys, varme og processer.

– Vi forventer at få brug for en ekstra 60/10 kV-transformerstation til den største producent af cannabis til medicinsk formål. Det tager omkring to år at få gennemført sådan et projekt, når først vi har en byggegrund, så vi har travlt, fastslår projektchef May-Britt Aaskov Jakobsen fra Energi Fyn Net.

Travlt med at etablere infrastruktur har Energi Fyn i forvejen, for der er gang i rigtig mange aktiviteter i Odense og omegn, og cannabis-gartnerne er ikke ene om at få brug for mere elektricitet.

Energi Fyn Net skal etablere yderligere to 60/10 kV-stationer, og alle tre stationer skal bygges indenfor de næste fem år. Den seneste nye station blev sat i drift i 2013, og før da havde Energi Fyn Net ikke opstillet nye 60/10 kV-stationer siden år 2000.

Behov for ekstra 130 MW
Samlet vurderer May-Britt Aaskov Jakobsen, at Energi Fyn Net i sit forsyningsområde inden for få år skal tilføje ligeså meget el-kapacitet, som det har taget Odense by 125 år at etablere:

• Odense centrum/havn, hvor der bl.a. bygges ungdomsboliger, plejehjem, lokalpsykiatri, musik- og teaterhus og letbane, får brug for ekstra 15-20 MW
• Campus-området ved Syddansk Universitet kræver ekstra 25-35 MW
• Cannabis-, tomat- og agurkeproducenter kan få behov for op mod 35 MW.
• Diverse øvrige projekter inkl. elektrificering af fjernvarme med varmepumper får brug for 40 MW.

Energi Fyn Net skal altså sørge for ekstra kapacitet på op mod 130 MW samtidig med, at netselskabet også skal vedligeholde sine eksisterende stationer, kabler og kabelskabe, så kunderne fortsat har el i stikkontakterne 99,99 procent af tiden. Læg dertil også infrastruktur til nye udstykninger og nye erhvervskunder.

– Ja, vi skal ansætte ekstra arbejdskraft, for opgaverne topper de næste år, fastslår May-Britt Aaskov Jakobsen.

Letbanen kræver omlægninger
Letbanen er et af de mere komplekse projekter i Odense. Alle, der bevæger sig gennem byen, bemærker, at der graves flittigt på kryds og tværs. Første fase af den elektrisk drevne letbane skal stå klar i 2020, og det kræver omlægninger af 0,4 kV-, 10 kV- og 60 kV-ledninger, fjernvarmerør, vandrør, gadelys, fibernet og teleinfrastruktur nede i de øvre jordlag.

– Vi arbejder i et tæt bebygget og tæt trafikeret område, hvor vi passerer veje, fortove og cykelstier, så det er ret kompliceret, og vi vægter naturligvis personsikkerhed meget højt, siger May-Britt Aaskov Jakobsen, der forventer, at arbejdet er færdig til sommer efter tre års ihærdig indsats.

Letbanen vil blive forsynet med strøm fra 10 kV-nettet bl.a. ved hjælp af to nye arkitekttegnede 60/10 kV-stationer i Campus-området syd for centrum. Her kommer letbanen til at passere den nye forsker- og videnspark Cortex Park og følge en ’sundhedsvidenskabsakse’ gennem Syddansk Universitet, der er ved at blive udvidet kraftigt, ned mod syd til Nyt Odense Universitetshospital (Nyt OUH).

– Byggeriet af Cortex Park er i fuld gang, og vi har for længst trukket to 10 kV-kabler i første omgang til levering af byggestrøm. Jeg regner med, at vi i de næste år skal bygge 10-15 stk. 10/0,4 kV-stationer for at forsyne vidensparken, der i første fase bliver på 61.000 kvadratmeter – og senere op mod 200.000 kvadratmeter – med strøm, fortæller May-Britt Aaskov Jakobsen.

Dobbelt op på nyt hospital
Nyt Odense Universitetshospital bliver et spritnyt sygehus på ca. 250.000 kvadratmeter (med mulighed for udvidelse), og da der er tale om særdeles kritisk infrastruktur, bliver der fuld redundant på alle el-anlæg. Svigter et kabel eller en transformerstation, skal en anden kunne træde til, ligesom der også etableres nødstrømsanlæg til de sjældne situationer, hvor det samlede elnet går i sort.