Elnetselskaberne tilbyder den rette spænding
I 2017 har der i Danmark blot været 107 berettigede klager fra elkunder over ikke at få leveret den spænding, de har krav på. Ca. 0,003 procent af kunderne har i 2017 oplevet problemer mod 0,004 procent året før.
Det danske elnet fungerer så godt, at meget få kunder og lokale elproducenter klager over ikke at få leveret den spænding på 230 Volt plus/minus ti procent, som de har krav på ifølge den gældende europæiske standard.
– Siden 2014 har vi år for år set et svagt fald i antallet af berettigede klager, siger civilingeniør Henrik Hansen fra Dansk Energi på baggrund af den årlige rundspørge til de danske elnetselskaber.
– Solcelleboomet i 2012 og 2013 gav en lille stigning i antallet af klager, men nu har vi fået tilpasset systemet. Nettet fungerer utrolig stabilt, og vi får meget få klager over spændingskvaliteten, siger installationskonsulent Gert Bach Thomsen fra N1, der er et af de ca. 40 danske elnetselskaber.
Kunder og elproducenter på lavspændingsnettet (0,4 kV) kan klage til deres elnetselskab, fx hvis deres lys og lamper blinker, eller hvis deres apparater ikke vil tænde. Klager en kunde, tjekker netselskabet først hjemmefra, om driften af nettet ser normal ud, eller om der eksempelvis er gang i en renovering af en 60 kV-station med den påvirkning af de lavere spændingsniveauer, det kan give. Hvis der ikke umiddelbart er en god forklaring, sender elnetselskabet typisk en tekniker ud for at måle spændingen.
40 procent berettigede klager
Netselskaberne afviser ca. 60 procent af klagerne som ’ikke berettigede’, enten fordi de officielle krav til spændingskvalitet er overholdt, eller fordi kunden selv – eksempelvis som ejer af et solcelleanlæg eller en vindmølle – er årsag til forstyrrelsen. Ca. 40 procent af klagerne i 2017 var berettigede, viser de data, elnetselskaberne har indberettet til Dansk Energi.
I alt har Dansk Energi modtaget indberetninger fra elnetselskaber, der dækker cirka 2,5 millioner kunder. Det svarer til 74 procent af det samlede antal kunder på landsplan, så det giver et godt billede af situationen, vurderer Henrik Hansen.
– Skaleres de indberettede klager til landsplan, svarer antallet til, at der har været 266 klager over spændingskvaliteten. Heraf var de 107 berettigede, hvilket svarer til, at ca. 0,003 procent af kunderne i 2017 har oplevet problemer med spændingen. I 2016 var andelen på 0,004 procent, fortæller Henrik Hansen.
Tynde ledninger på landet
I knap halvdelen af tilfældene løses problemet ganske simpelt ved at ændre trinindstilling på en nærliggende 10/0,4-transformerstation eller ved at lade strømmen løbe en lidt andet vej i distributionsnettet. Lidt over 50 procent af tilfældene kræver dyrere vedligehold eller forstærkninger af distributionsnettet.
– Hvis vi tager en 60 kV-station ud af drift, kan det godt give lidt problemer med spændingen hos nogle af kunderne. Hvis vi får en klage, meddeler vi en tidshorisont til kunden, og hvis det ikke er tilfredsstillende, prøver vi at koble om, fortæller Gert Bach Thomsen, der skønner, at spændingsklager hvert år udløser et par håndfulde større indgreb hos N1. Eksempelvis er nogle ældre kabler på landet temmelig tynde, så hvis eksisterende/nye kunder bygger nyt hus, kan det udløse en netforstærkning.
– For lidt over en tredjedel af klagerne er der behov for at forstærke elnettet for at komme klageren i møde. I de resterende tilfælde er løsningen typisk en justering eller vedligeholdelse af det eksisterende udstyr. Påbud til kunder, som forstyrrer sine naboer med urimelige påvirkninger af elnettet, forekommer sjældent, oplyser Henrik Hansen.
I nogle situationer løses klagerne nærmest af sig selv. Det er tilfældet, hvis kunder klager over spændingskvaliteten i forbindelse med, at elnetselskaberne er i gang med at håndtere fejl, eksempelvis på grund af defekte komponenter eller uvejr. Når elsystemet vender tilbage til normal drift, vil spændingen igen være reetableret.
Danske familier og virksomheder har el i stikkontakterne 99,99 procent af tiden.