Basisfremskrivning 2018: Energien bliver grønnere nogle år endnu

Danmarks samlede andel af vedvarende energi vokser i de næste 2-3 år, og Danmark vil overopfylde sin EU-forpligtelse i 2020. Uden nye energipolitiske tiltag vender udviklingen i 2021, så der i 2030 vil være en manko på godt 10 procentpoint i forhold til regeringsgrundlagets målsætning om, at mindst 50 pct. af Danmarks energibehov skal dækkes af vedvarende energi i 2030.

Det fremgår af Energistyrelsens Basisfremskrivning 2018.

Energistyrelsen offentliggør i dag en opdateret fremskrivning af Danmarks energiforbrug, energiproduktion og udledning af drivhusgasser, der rækker frem mod 2030. Basisfremskrivning 2018 viser en stor stigning i den vedvarende energis andel af energiforbruget frem til 2021 som resultat af en udbygning med havmølleparker og landvind, et stigende forbrug af bioenergi samt flere varmepumper. Herefter ventes den samlede andel af vedvarende energi at falde til 39,8 pct. i 2030, hvis der ikke sker nye tiltag.

Særligt elforsyningen bidrager med vedvarende energi og ventes at nå hele 86 pct. VE i 2021 for herefter at falde til 57,5 pct. i 2030 uden nye tiltag. Det skyldes bl.a. en forventet vækst i elforbruget og nedtagning af udtjente vindmøller.

VE-andele samlet (RES) samt for VE-andel i elforbruget (RES-E) 2017 – 2030:

Øget elektrificering – elforbruget stiger markant
Energistyrelsen forventer et markant stigende elforbrug frem mod 2030. Det skyldes især etableringen af flere store datacentre i Danmark og øget elektrificering indenfor opvarmning og transport. En ny analyse udarbejdet af COWI A/S for Energistyrelsen peger på en væsentlig udbygning med store datacentre i Europa, hvoraf COWI i sit hovedscenarie vurderer, at der med betydelig usikkerhed i skønnet udbygges datacentre i Danmark med en samlet forbrugseffekt på 900 MW. Det skønnes, at det samlede elforbrug fra store datacentre vil være 7 TWh i 2030 svarende til knap 17 pct. af det samlede danske elforbrug.

Læs COWI’s temaanalyse om store datacentre

Samtidig ventes elforbruget til opvarmning og transport at stige med samlet 5,3 pct. frem mod 2030 som en konsekvens af især øget udbredelse af varmepumper og elektrificering af jernbanetransporten. Andelen af elektrificerede køretøjer i form af elbiler og plug-in hybridbiler stiger jævnt og forventes at udgøre 22 pct. af det samlede nybilsalg og 7 pct. af den samlede bestand af person- og varebiler i 2030. Der hersker væsentlig usikkerhed om elektrificerede køretøjers andel af nybilsalget frem mod 2030, men transportens energiforbrug ventes fortsat helt overvejende at være dækket af fossile brændstoffer.

Udledning af drivhusgasser falder og stiger igen efter 2021
Danmarks udledning af drivhusgasser er i 2016 faldet med 24 pct. til knap 54 mio. ton i forhold til 1990 og ventes at falde til et foreløbigt lavpunkt på 44 mio. ton i 2021 svarende til et fald på 39 pct. ift. FN’s basisår 1990. Uden nye tiltag vil et stigende elforbrug øge forbruget af kul, olie og naturgas efter 2021 og dermed forårsage stigende udledninger frem mod 2030 til omkring 52 mio. ton, svarende til en reduktion på 27-28 pct. i forhold til FN’s basisår 1990.

Basisfremskrivningen viser, at vi vil overopfylde Danmarks EU-mål om at nedbringe udledningerne fra de ikke-kvoteomfattede sektorer med 20 pct. i perioden 2013-2020 sammenholdt med 2005, og at den samlede akkumulerede overopfyldelse vil blive ca. 14 mio. ton CO2-ækvivalenter i perioden. Danmark har endvidere påtaget sig at reducere de ikke-kvoteomfattede udledninger med 39 pct. i 2030. Basisfremskrivningen peger på, at disse udledninger i alle år må forventes at overstige de årlige delmål. Den akkumulerede manko er beregnet til 32-37 mio. ton CO2-ækvivalenter med en usikkerhed på +/- 10 mio. ton.

Læs Basisfremskrivning 2018 og det bagvedliggende forudsætningspapir.

Hvad er basisfremskrivningen?
Basisfremskrivning 2018 er Energistyrelsens faglige vurdering af, hvordan energiforbrug og energiproduktion, samt udledning af drivhusgasser, vil udvikle sig frem til 2030 under forudsætning af et såkaldt ”Frozen Policy” scenarie. Hermed menes, atudviklingen frem mod 2030 forudsættes at være betinget af et ”fastfrossent” grundlag af vedtagen politisk regulering og aktørers kendte beslutninger på klima- og energiområdet. Konkrete projekter indgår, hvis der foreligger en godkendt ansøgning eller tilsagn om tilskud, f.eks. konvertering af et kraftværk fra kul til biomasse. Basisfremskrivningen er dermed ikke en prognose for den faktiske udvikling, men tjener til at undersøge, i hvilket omfang, at Danmarks energi- og klimamålsætninger vil blive opfyldt indenfor rammerne af gældende regulering og kendte beslutningsforløb.

Kommentarer

kommentarer