Dansk energiforskning taber flyvehøjde

DTU anbefaler, at ’energimilliarden’ til forskning og udvikling bliver genoprettet. Bornholm tilbyder at blive testzone for udvikling af nye energiteknologiske løsninger.

Dansk forskning i vindenergi og andre energiteknologier taber flyvehøjde i sammenligning med en række andre lande, og eksporten af energiteknologi står i stampe. De to konstateringer falder sammen med, at den milliard kroner, der blev bevilget til forskning og udvikling i 2010, har været sat på skrump, skriver Dansk Energi på sine nettsider..

Det viser en analyse foretaget af DAMVAD Analytics for DTU. Resultaterne af analysen er netop blevet fremlagt på DTU’s årlige energi- og forskningspolitiske konference afviklet i FN Byen i København.

– Der er tegn på, at faldende bevillinger har betydning for energiforskningens konkurrencedygtighed, siger forskningsdekan Katrine Krogh Andersen fra DTU, der opfordrer regering og folketing til at genopfinde energiforskningsmilliarden.

Portugal
På den internationale scene styrker en række lande deres F&U-indsats, og ifølge executive vice president Anders Vedel fra Vestas ‘er det desværre gået tilbage for Danmark’, der frem til for nylig har nydt godt af en solid sammenhæng mellem politik, industri og forskning kombineret med et arbejdsmarked med de nødvendige kompetencer.

– 17 lande i EU har bedre vilkår for forskning og udvikling end Danmark, oplyser Anders Vedel ifølge Dansk Energi.

Vestas indgår da også stadig flere samarbejder bl.a. med tyske universiteter, ligesom den globalt førende danske vindmølleproducent har besluttet at etablere et udviklings- og designcenter i Portugal.

Vejen frem for Danmark er ifølge Vestas at få afklaret ambitionsniveauet og gøre nationen til et udstillingsvindue for et fossilfrit energisystem inklusive vedvarende energi, lagring, fleksibilitet, elektrificering, digitalisering og effektiv udnyttelse af ressourcer.

Hullet skal lukkes med teknologi
Danmark har klima- og energisamarbejde med mange lande, men konkurrencen fra andre lande om grøn omstilling bliver stadig hårdere. Hvis det lykkes Danmark at tage de næste ryk, vil der givetvis fortsat være mange, der vil lytte og se med, for verden skriger på grønne løsninger.

Med FN’s klimaaftale i Paris blev det besluttet at holde de globale temperaturstigninger på maksimalt to grader (og gerne 1,5 grader) i dette århundrede, og det kræver masser af omstilling og masser af teknologi.

De globale CO2-udledninger ligger på cirka 50 Gt/år, og uden politiske indgreb vil de ifølge UNEP DTU Partnership stige til 65 Gt/år i 2030. Under Paris-aftalen har de fleste lande lovet at gøre noget, og hvis disse løfter holder, lander udledningerne på 53-55 Gt CO2 i 2030. Hvis 2-gradersmålet skal holdes, skal udledningerne være reduceret til ca. 42 Gt/år.

– Vi mangler, hvad der svarer til Kinas samlede udledning, så der er ikke tale om småting, siger programleder Anne Olhoff fra UNEP DTU Partnership, der peger på seks sektorer, hvor det med en beslutsom indsats vil være muligt med kendt teknologi at lukke ’hullet’: Energi, industri, skov, transport, landbrug og bygninger.

Udfasning af kul og massive investeringer i vedvarende energi og øget energieffektivitet er helt kritisk for at nå Paris-aftalens mål, vurderer UNEP DTU Partnership, der hver år udgiver en rapport om hullet; the gap.

Synlige resultater fra Bornholm
I Danmark er V-LA-K-regeringen ved at forberede et energiudspil, der ifølge energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) kommer ’inden længe’. Ifølge ministeren kæmper han for at presse bevillingen til forskning og udvikling i energiteknologier op, og han opfordrer de involverede parter til at kommunikere de resultater, der skabes takket være støtte fra de offentlige puljer – altså Innovationsfonden, EUDP og ELFORSK.

– I kan hjælpe med ved at synliggøre resultater og effekter også lokalt. Det vil være en stor hjælp, siger Lars Christian Lilleholt.

Resultaterne fra EcoGrid-projekterne på Bornholm er blevet delt flittigt med offentligheden, og Østersø-øen har appetit på mere, fastslår borgmester Winni Grosbøll (S). Hendes kommune har sammen med Bornholms Energi og Forsyning, Dansk Energi, DTU og en række andre tunge partnere foreslået regeringen at oprette en testzone, hvor fremtidens teknologier kan blive afprøvet under virkelige og relevante forhold sammen med alle Bornholms 40.000 indbyggere.

Forslaget er nu, at der afsættes fem millioner kroner årligt til et sekretariat, der kan drive de næste faser af udviklingen og bygge videre bl.a. på EcoGrid og samarbejdet med DTU’s PowerLab. Winni Grosbøll vurderer, at de fem millioner kroner vil udløse udvikling for 50 mio. kr. om året.

– En lille investering kan altså bidrage til udløse Danmarks meget ambitiøse energidagsorden, siger Winni Grosbøll og nævner, at testzonen også skal kunne udfordre de regulatoriske rammer, så borgerne kan få mere attraktive tilbud.

Levende laboratorium
Forsknings- og teknologidirektør Jørgen S. Christensen fra Dansk Energi vurderer, at der er et stort behov for testfaciliteter for at få skabt nye løsninger, der vil kunne bruges både i Danmark og skabe eksport til udlandet. Han peger på, at Bornholm med EcoGrid og andre F&U-projekter inklusive simuleringer i samarbejde med DTU’s PowerLab allerede har opbygget et stærkt miljø. Samtidig har bornholmerne vist, at de gerne vil deltage i det levende laboratorium.

– Bornholm har meget at bygge videre på, fastslår Jørgen S. Christensen.

Ifølge Lars Christian Lilleholt er test af energiteknologier i de rette omgivelser – eksempelvis på øer – et af de emner, der skal diskuteres i forbindelse med det næste energiforlig, der bl.a. skal sætte Danmark på kurs mod mindst 50 procent vedvarende energi i 2030 og uafhængighed af fossil energi i 2050.

Kilde: Dansk Energi

Kommentarer

kommentarer