Nyhetsartikkel

11 april 2018

Milliardinvestering løfter hastigheden på Yousees kabelnet – kan konkurrere med fiber

Yousee er i fuld gang med udrulningen af gigabit-hastigheder på selskabets kabelnet. Teknologien er fuldt ud konkurrencedygtig med fibernettet, lyder det fra direktør.

Det begyndte med et pilotprojekt i Lejre i sommeren 2016, og i løbet af år vil udrulning af gigabit-hastigheder på Yousees kabelnet fortsætte rundt i resten af Danmark. Der er tale om en milliardinvestering over flere år – præcis hvor stor ønsker Yousee ikke at oplyse – og den skal sikre kunderne en hurtigere og bedre bredbåndsoplevelse – både i dag og i fremtiden, lyder det fra direktør for tv- og bredbånd i Yousee, Jacob Mortensen.

«Helt forenklet kan man sige, at vi lægger nogle flere spor på motorvejen. Vi udvider frekvensspektret, hvorved vi kan sende og modtage signaler, og vi forbedrer så at sige hastigheden på motorvejen,» sier han til Energy Watch.

«Det er selve modulationen, der gør, at vi kan have flere pakker inden for samme kapacitet, så det er både størrelsen af vejen og farten, der bliver udvidet,» forklarer han om løsningen.

Nye muligheder på kort og langt sigt Konkret betyder den, at Yousee-kunder kan få hastigheder på 1 gigabit downloadhastighed over kabelnettet. Baggrunden er en opgradering fra Docsis 3.0 til 3.1-standarden. På trods af det næsten enslydende navn giver 3.1-standarden nye muligheder – både på kort og langt sigt.

«Når vi opgraderer fra Docsis 3.0 til 3.1, er der åbnet op for, at man kan købe 1 gigabit download produkter. Men der er mere potentiale i den generation af teknologien end det,» siger Jacob Mortensen og fortæller, at Yousee i øjeblikket tester et produkt med 1 gigabit i både upload- og download-hastighed.

«Der bliver også mulighed for, at vi kommer op på 3 og 4 gigabit-produkter. Der er sågar teoretisk mulighed for 10 gigabit på eksisterende net med 3.1 standarden. Vi er startet på at bruge de muligheder, som standarden giver, men vi er ikke slut endnu.»

Opgraderingen betyder, at Yousee har udskiftet millioner af komponenter og flere hundredtusinder teknikskabe. Der er dog kun tale om ændringer over jorden, så der har ikke været gang i gravemaskiner eller nedlægning af nye kabler. Derudover er softwaresystemet blevet udskiftet, hvilket giver nye muligheder for at overvåge kabelnettet og rette fejl, før kunderne oplever dem. Produkt for de få Ud fra et kundeperspektiv er der ifølge Jacob Mortensen to formål med opgraderingen. For det første bliver det muligt at tilbyde 1 gigabit-bredbåndsprodukter til flere forbrugere end hidtil baseret på den eksisterende infrastruktur. Prisen lyder på 699 kr. om måneden, og Yousee-direktøren anerkender, at det formentlig vil være et fåtal af kunderne, der i første omgang er klar til at betale den pris for en lynhurtig forbindelse. »

1 gigabit-produkter er stadig til de få – bredbåndsconnaisseurs så at sige. Det er ikke til den almindelige familie.» «100-300 megabit er de foretrukne produkter, så det er ikke, fordi at der kommer en kæmpe flytning, og 1 gigabit-produktet bliver det mest solgte, men opgraderingen giver muligheden for det.»

Betydning for alle Det andet rationale bag opgraderingen er, at Docsis 3.1-standarden også giver mere kapacitet til at kunne levere en bedre bredbåndsoplevelse til de kunder, der har 50, 100 eller 300 megabit-løsninger. Stabiliteten skal nemlig gerne blive markant bedre for alle kunder med opgraderingen.

«Samlet laver vi en ret anseelig investering i nettet. Det gør vi, for at det bliver nemmere at servicere det øgede forbrug. Bredbåndsforbruget stiger 40-50 pct. om året. Det kan vi nemmere og billigere honorere ved at lave investeringen.»

«Man kan sige, at det bliver billigere samlet set, men det kræver en investering på den korte bane,» forklarer Jacob Mortensen.

Kommentarer

kommentarer