Billig vind blåser toppen av framtidige strømpriser

Lave omkostninger for ny vind og sol sætter en øvre grænse for den fremtidige elprisudvikling samt …

En anden af analysens pointer er, at de store mængder af vind- og solenergi ændrer fundamentalt ved den måde markedet fungerer på. Det skyldes blandt andet, de meget lave marginale omkostninger vind og sol har, når først møllerne og cellerne er installeret og forbundet til elnettet. Det vil øge volatiliteten i elpriserne – dvs. vi vil se mange flere timer med meget lave elpriser, men også flere timer med meget høje priser. Det er især ejere af vind- og solanlæg, som vil opleve timer med en meget lav afregning – og dermed en lavere indtjening på markedet end de øvrige elproducenter.

Samtidig ændrer det økonomien for de kraftværker, der skal være klar til at springe til, når vind og sol ikke kan levere. Det er samtidig en kraftværkssektor, som enten er lukket, ombygget til biomasse eller skal træffe milliard-tunge beslutninger om deres fremtid i de kommende år, i lyset af regeringens beslutning om at udfase kul senest i 2030.

– I Vestdanmark forventer vi, at kraftværkernes elproduktion i gennemsnit vil falde til cirka 3.000 ud af årets i alt 8.760 timer. Og deres økonomi bliver generelt mere afhængig af de få timer på året med såkaldte ekstrempriser, hvor udbud og efterspørgsel ikke kan mødes, og hvor elprisen derfor kortvarigt stiger til et meget højt niveau, siger Karsten Capion.

– Når kraftværkerne har svært ved at tjene penge på almindelig drift og derfor bliver færre og færre, ligger det os også meget på sinde, at finde en god markedsmæssig løsning, hvor vi får prissat de ydelser, elsystemet har brug for for at fungere. Det er ydelser, som kraftværkerne leverer i dag, men hvor vi har brug for at få skabt et marked, hvor de tilbageværende kraftværker såvel som nye aktører kan konkurrere om at levere, tilføjer Stine Leth Rasmussen.

En af dem, der må navigere i den nye og atomiserede markedsvirkelighed, er Fjernvarme Fyn. Selskabet leverer varme til 200.000 borgere foruden el, når muligheden byder sig, og bruger både affald, biomasse, kul og snart også overskudsvarme fra Facebooks kommende datacenter i Odense i sin produktion på Fynsværket.

– Vi øver os, så vi kan blive rigtig grønne i fremtiden, og vi venter spændt på et energiforlig, der kan give os nogle rammer for, hvad vi skal investere i. Lige nu kigger vi på mange forskellige muligheder inden for både biomasse, varmepumper mv., men hvad vi skal fremover, er noget vi kommer til at diskutere med vores ejere i Odense og Nordfyns Kommune, fortalte forretningsudviklingschef Kim Winther.

Kilde: Dansk Energi