Ekstremscenarie om elpaneler dur ikke som fagligt argument

Det er et urealistisk ekstremscenarie at tale om et Danmark udelukkende på elvarmepaneler, fremgår det af et notat fra Dansk Energi, der har kigget kritisk på et ekstremscenarie fra Aalborg Universitet.

Elpaneler har ikke rigtig haft et liv i Danmark siden 70’erne og vil med meget lille sandsynlighed få det igen. Hverken med den sænkelse af elvarmeafgiften, som er politisk besluttet, eller hvis man helt fjernede elafgiften. Elvarme vil nemlig kun i få tilfælde kunne konkurrere økonomisk med fjernvarme eller individuelle varmepumper, og vil derfor kun i meget begrænset omfang være et attraktivt valg for danske husstande. Det viser beregninger fra Dansk Energi. Det udfordrer den argumentation imod sænkelse af elafgiften, som professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet har fremsat, hvor et ekstremt elvarmescenarie ses som mulig konsekvens af lav eller ingen elafgift.

– Ekstremscenarier kan være interessante. Men kæden hopper af, når Henrik Lund sammenkæder sit ekstremscenarie med advarsler mod at lempe på el-/elvarmeafgiften. Hans analyser underbygger ikke dette argument, siger Stine Leth Rasmussen, der er afdelingschef i Dansk Energi, til Ingeniøren.

Henrik Lund har advaret mod hel eller delvis fjernelse af elafgiften med henvisning til faren for, at det vil medføre et storstilet skift til ren elvarme, og at dette blandt andet vil medføre behov for trecifrede milliardbeløb til udbygning af elnettet.

Der er dog ikke noget, der tyder på, at den fare er reel.

Selv uden elafgift vil et elpanel nemlig være dyrere end både den gennemsnitlige fjernvarmepris og individuelle varmepumper. Dertil kommer, at de meget høje omkostninger til eldistribution, transmission og lagerkapacitet i det ekstreme elvarmescenarie i sig selv er en barriere for, at scenariet kan blive virkelighed. De omkostninger ville nemlig sætte sig i elprisen og gøre ren elvarme til en dyr fornøjelse relativt til mere effektive teknologier som store eller små varmepumper.

Det er med andre ord svært at se privat- eller samfundsøkonomisk rationale for, at Danmark skulle lade fjernvarmerør ligge ubrugte hen, og at varmeinstallationer – rør og radiatorer – i 2,5 mio. husstande, der i dag opvarmes af olie, gas, og fjernvarme, skulle fjernes og erstattes af elpaneler.

Fjernvarme fortsat billigst i de fleste tilfælde
Dansk Energis beregninger viser, at opvarmning af et gennemsnitligt hus med et elpanel i dag med den nuværende elvarmeafgift på 40 øre pr. kWh (og uden PSO) koster ca. 25.000 kr. pr. år. Hvis elvarmeafgiften sænkes til 15 øre pr. kWh, vil dette falde til ca. 20.000 kr. pr. år. Og uden elafgift vil det være ca. 16.000 kroner årligt.

Beregningerne viser, også at ny individuel elvarme uden elafgift heller ikke vil være billigere end gennemsnitsprisen på fjernvarme, der ligger på 13.000 kr. årligt. Også individuelle varmepumper vil være billigere end elvarmepaneler.

<

Det får Henrik Lund i Ingeniøren til at henvise til en beregning fra Ea Energianalyse, der viser, at individuelle varmepumper fremover kan blive konkurrencedygtige med store dele af fjernvarmen.

–  Det er rigtigt, at individuelle varmepumper fremover vil kunne konkurrere på pris med dele af fjernvarmen. Men varmepumper er ikke elpaneler, og dermed underbygger det heller ikke Henrik Lunds ekstrem-advarsler om massiv udrulning af elpaneler.

–  Som repræsentant for 45 procent af fjernvarmeproduktionen i Danmark, ikke mindst i de store byer, ser vi også med interesse på og med omsorg for fjernvarmens fremtid. Udviklingen med voksende konkurrence fra andre opvarmningsformer tyder på, at fjernvarme i mindre og mindre grad skal opfattes som et naturligt monopol, men at varme kan være et konkurrenceudsat produkt. Hvis vi vender det positivt, så rummer den situation mulighed for at bruge konkurrence fremfor tung og bureaukratisk monopolregulering, som middel til at sikre effektivitet, og dermed at fjernvarme også fremover er et attraktivt produkt, siger Stine Leth Rasmussen.

Henrik Lund har endvidere argumenteret for, at en nedsættelse af el-til-varmeafgiften bør forbeholdes store varmepumper, og at kraftvarmekravet bør ophæves som en vej til at få flere varmepumper i fjernvarmen.

Heroverfor påpeger Stine Leth Rasmussen, at det er svært at finde miljømæssige argumenter for at give store varmepumper mere lempelige afgifter end små varmepumper, og at det ikke under gældende EU-regler er tilladt kun at sænke elvarmeafgiften for det kollektive system.

– Det er en misforståelse, at kraftvarmekravet forhindrer, at man kan etablere store varmepumper i den decentrale fjernvarme. Derimod er der behov for en sikkerhed om, at man permanent sænker elvarmeafgiften for at opnå tilstrækkelig sikkerhed om de investeringer, der har en horisont på 20 år, siger Stine Leth Rasmussen.

Elvarmeafgiften er sænket med 25 pr. KWh i en to-årig periode af et bredt politisk flertal med erhvervspakken fra efteråret 2017. Det brede politiske flertal bag erhvervspakken har en intention om en permanent sænkelse af elvarmeafgiften med 25 øre pr. KWh.